Kommunen gav sig selv længere snor - det har ikke hjulpet

Handicaprådet var bekymret, da kommunen forlængede fristen. Formand er ikke imponeret over resultatet.

- Det er ikke godt nok, siger Niels Ole Kramme Pedersen, der er formand for handicaprådet og har mærket konsekvensen af lange svartider i sin egen familie.

- Det er ikke godt nok, siger Niels Ole Kramme Pedersen, der er formand for handicaprådet og har mærket konsekvensen af lange svartider i sin egen familie.

Foto: Privatfoto

Hver anden gang en forældre søger Roskilde Kommune om tabt arbejdsfortjeneste, får de ikke svar i tide på, om de skal leve med eller uden indkomst. Sådan var det også sidste år. Eneste forskel er, at det nu er en svarfrist på 10 i stedet for 8 uger, der bliver overskredet. 

Den Korte Version
  • Roskilde Kommune overskrider svarfristen på 10 uger i halvdelen af sagerne om tabt arbejdsfortjeneste.
  • Handicaprådets formand kritiserer kommunens manglende evne til at overholde den forlængede svarfrist.
  • Kommunen forklarer de lange svartider med øgede krav fra Barnets Lov.
  • En konsekvens kan være flere sager i Ankestyrelsen, hvilket forlænger ventetiden for familierne.
  • Niels Ole Kramme Pedersen foreslår tidlig indsats som mulig løsning på problemet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Det er simpelthen ikke godt nok, at de ikke kan leve op til det på 10 uger. Det skal de kunne gøre bedre, siger Niels Ole Kramme Pedersen.

Han er formand for Roskilde Kommunes handicapråd. De udtrykte bekymring, inden politikerne i skole- og børneudvalget i februar forlængede tidsfristen  i sager om tabt arbejdsfortjeneste.

Med rette, kan han nu konstatere. I april overholdt kommunen svarfristen i 50 procent af sagerne, selvom de nu har længere tid.

I 2025 besvarede Roskilde Kommune 144 ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste. Her var den gennemsnitslige svartid 11 uger, og i en stikprøve fra Ankestyrelsen blev svarfristen overskredet i to ud af fire sager.

Start et andet sted

At svartiden stadig er for lang, forklarer forvaltningen blandt andet med, at Barnets Lov stiller større krav til afdækning af sagerne, inddragelse af barnet og indhentning af oplysninger. Det arbejder man nu med at gøre hurtigere, men uden at være kommet i mål endnu.

Niels Ole Kramme Pedersen er ikke overbevist om, at det lykkes. Han frygter, at fristen ender med at blive forlænget endnu mere.

Han ser også tegn på, at kommunen sender flere sager i Ankestyrelsen, så det for en stund er væk fra kommunens bord. For familierne betyder det bare endnu længere ventetider på et eller halvandet år, som rammer forældrene økonomisk og heller ikke hjælper de børn, der sidder hjemme, fordi de ikke har et skoletilbud, de kan være i.

Handicaprådets formand kan ikke udpege en forkromet løsning på, hvordan kommunen afgør sagerne hurtigere.

- Måske skulle man starte et helt andet sted og kigge på tidlig indsats. Giv den rigtige hjælp fra starten til børnene. Så kunne det være, at man forhindrer, at så mange mennesker skal have tabt arbejdstjeneste, siger Niels Ole Kramme Pedersen.

Kostede jobbet

Han ved godt, hvad konsekvenserne af den lange uvished er for familierne. Hans egen kone får tabt arbejdsfortjeneste, men det krævede to ansøgninger, hvor kommunen var tre måneder om at besvare den anden.

- På grund af den lange sagsbehandlingstid var hun nødt til at blive sygemeldt fra sit job til at starte med. Og da den sygemelding løb ud, og der stadig ikke var en afgørelse, var hun nødt til at sige sit job op, fordi vi havde et barn, der ikke kunne komme i skole, siger Niels Ole Kramme Pedersen.

Dagbladet Roskilde har forsøgt at få en kommentar til svartiderne fra skole- og børneudvalgets forperson, Jeanne Bergmansen (SF). 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...