Sjællands eneste storkepar leverer igen

Sjællandsk storkepar leverer igen unger til en bestand som bare ikke vil vokse.

Der er igen unger i reden hos storkene fra Gundsølille.

Der er igen unger i reden hos storkene fra Gundsølille.

Foto: Storkene.dk/Merete Carøe

Så er der nye næb i storkereden hos Sjællands eneste storkepar.

- Der er tre unger i reden i år. Det er ganske fint, siger Lisa Mäkelburg fra storkene.dk.

Storkene er Ida og Emil fra redden mellem Gundsølille og Østrup, nord for Roskilde.

De tre unger bliver ringmærket den 13. juni og ved samme lejlighed får en af dem en gps-sender påsat, så storken kan følges på fx appen Animal Tracker.

Hvert år får én unge fra Gundsølille-reden sender på, og lige nu er kun én af dem stadig i live. Det er storken "Storkeline".

Hun har vist sig at være svær at lokke væk fra Sjælland, da det var tid til at trække sydpå. Denne vinter var hun så doven, at hun ikke nåede længere væk end Holland for at overvintre. Hun var samtidig utrolig lang tid om at komme afsted mod nord da foråret kom. Hun har i år været oppe mellem Ribe og Esbjerg, men er fløjet tilbage til det nordtyske.

Ida og Emil har ynglet siden 2004. De flyver ikke sydpå og bliver fodret hele vinteren for at kunne overvintre. De to storke stammer fra et skånsk avlsprogram.

I 1970 talte den vilde storkebestand 40 par i Danmark og i 1800-tallet var her ifølge Dansk Ornitologisk Forening 10.000 ynglende storkepar i Danmark.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...