Mænd sloges med baseballbat midt på gaden

Nordsjællands Politi rykkede mandag aften ud til en anmeldelse om slagsmål mellem flere personer på Mølledammen i Kokkedal.

Ifølge politiets døgnrapport modtog politiet anmeldelsen klokken 17.31. Anmelderen oplyste, at der var tale om personer af anden etnisk herkomst end dansk i alderen 30 til 40 år, som råbte ad hinanden på et for anmelderen ukendt sprog og sloges med baseballbat.

Da patruljen ankom til stedet, var slagsmålet stoppet. Her blev det forklaret, at episoden begyndte som et slagsmål mellem to personer, hvorefter yderligere tre-fire personer blandede sig.

Sagen er ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport blevet oprettet som en voldssag, men ingen personer blev anholdt - og der er heller ingen sigtede i sagen. 

Den ene part anmeldte desuden hærværk, da hans ur under slagsmålet blev revet af og efterfølgende kastet mod ham, så det gik i stykker.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...