Den nye regering vil både afskaffe mellemskatten, der i dag rammer alle med årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner, og top-topskatten, der rammer alle med årsindkomster over 2.592.700 kroner om året.
Skattelettelserne skal finansieres - i hvert fald delvist - ved at bevare afgiften på chokolade og sukker.
Samtidig er planen følge flere medier at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på andre fødevarer.
Du kan her se, hvad det i første omgang vil betyde for din økonomi. Beregningerne er alene at betragte som et omtrentligt tal, og er blevet til ved brug af AI - Microsoft Copilot - og derpå efterprøvet af en journalist.
Hvad betyder reformen for dig?
Mellemskat
Madbudget
Rentefradrag
Loft rammer de færreste
Ifølge TV2.dk lægges der at nedsætte en kommission, der skal vurdere forskellige modeller for en ny beskatning af realiserede boliggevinster. Det vil sige de penge, som man måtte få i fortjeneste ved salg af sin ejerbolig. Dog tidligst efter endnu et folketingsvalg. Det skal imidlertid ikke gælde værdistigninger, som allerede er optjente.
Samtidig vil regeringen indføre et loft over rentefradraget på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for gifte.
De fleste mærker ingenting ved et loft over rentefradraget, for de fleste danskere har langt lavere renteudgifter.
Derfor rammer loftet primært boligejere med stor gæld samt højindkomstgrupper.
Hvis du eksempelvis er enlig og har årlige renteudgifter på 200.000, vil du fremover kun få fradrag for 150.000 kroner. Dermed mister du fradrag for 50.000 kroner, og dermed skal du af med - omtrentligt - mellem 12.500-15.000 kroner mere i skat pr. år.
Fastfrysning
Et andet element, der skal være med til at finansiere lempelserne på nogle områder, er ifølge flere medier en fastfrysning af satserne i skattesystemet.
Hvad betyder fastfrosne fradrag for dig?
Estimat baseret på kommunale skattesatser og inflationsantagelser.
Hvis priser og lønninger stiger, men fradragsgrænserne står stille, så bliver fradragets værdi mindre værd over tid. Fastlåsning er således en måde for staten at øge skatteindtægterne uden at ændre satserne politisk.
Ifølge den borgerlig-liberale tænketank Cepos svarer det til en årlig skattestigning på fem milliarder kroner, når de beløbsgrænser, der normalt reguleres med inflationen, låses fast i kroner og ører.
Over to år er det altså en stigning i omegnen af 10 milliarder kroner, viser beregningen.