Forsvarer takker af i FC Roskilde

FC Roskilde tager afsked med Hørdur Askham.

FC Roskilde tager afsked med Hørdur Askham.

Foto: FC Roskilde

FC Roskilde sender den 31-årige færøske forsvarsspiller Hørdur Askham videre i karrieren.

Det meddeler klubben tirsdag.

Forsvareren får ikke forlænget sin kontrakt, der udløber med udgangen af denne sæson.

- Hørdurs tid i Roskilde har desværre båret præg af lidt for mange skader. Han kom til da vi netop var rykket op i 1. Division, hvor han gjorde en god figur i flere kampe. Når han er fit, er han et fysisk pragteksemplar. Sikke et menneske, vi siger farvel til, siger sportschef Anders Theil til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Altid ordentlig, loyal og hårdtarbejdende. Professionel i alt hvad han laver - og en mand der altid går forrest. Vi ønsker Hørdur alt det bedste på hans vej.

Hørdur Askham står noteret for 26 kampe for FC Roskilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...