Roere drog afsted på pølsetur

Medlemmer af Kalundborg Roklub har været ude på den traditionsbundne pølsetur. Den gik til stranden mellem Statoil og Vesthavnen, hvor der blev grillet pølser og brød.

Medlemmer af Kalundborg Roklub har været ude på den traditionsbundne pølsetur. Den gik til stranden mellem Statoil og Vesthavnen, hvor der blev grillet pølser og brød.

Foto: Privatfoto

25 roere mødtes, da Kalundborg Roklub afholdt en fast tradition.

Nemlig den årlige "Pølsetur", hvor roerne blev fordelt på forskellige bådtyper og roede en tur på fjorden. Første båd, med klubbens ældste medlem, 86-årige Vester, tog kursen direkte mod stranden mellem Statoil og Vesthavnen. Båden var pakket med grill, pølser og sodavand. Grillen skulle startes op og der skulle grilles pølser og brød til de andre kom i land, efter deres tur længere ude på fjorden.

På vejen blev sælerne spottet - både dem, der plejer at ligge og sole sig på sin sten, og dem, der nysgerrigt svømmer efter båden. Der gik et par rådyr inde på stranden og over hovedet svævede en rød glente, fortæller roklubben.

En del af klubbens nye roere var med, og vel hjemme i klubben var der stødt flere medlemmer til. De lavede kaffe og gjorde hjemmebagt kage klar, mens bådene blev ordnet og lagt på plads.

- At være på fjorden er en fantastisk måde at lade op på. Blive frisket op i hovedet og koble fra. Det meditative ved at ro kan ikke beskrives. Få rørt sig, renset hovedet og få skønne naturoplevelser på én og samme tid. Dejligt, siger Marie Valeur fra roklubben.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...