En 91-årig mand fra Helsinge blev søndag formiddag den 31. maj klokken 10.26 ringet op af en ukendt person, som fortalte, at der var transaktioner i gang fra hans konto til Ukraine.
Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Kvinden i telefonen havde sagt, at der kom en forbi den ældre herres adresse for at ”klippe hans kort i stykker”.
Undervejs i telefonsamtalen bankede det på døren. Den 91-årige åbnede døren og gav sit kort, hvorpå pinkoden stod på bagsiden.
Manden forlod stedet med kortet, og efterfølgende blev der hævet 14.400 kroner fra kontoen.