Geografien bestemmer i høj grad, hvor meget guld der er lagt til side til seniortilværelsen. En ny kortlægning fra pensionsmægleren Söderberg & Partners viser nemlig, at formuekløften mellem landets rigeste og fattigste pensionskommuner nu overstiger 125 procent.
- Egedal Kommune er blandt top-10 i Danmark med en gennemsnitlig pensionsformue på 1.576.645 kroner.
- Formuekløften mellem de rigeste og fattigste pensionskommuner overstiger 125 procent.
- Pensionister i Rudersdal har næsten 4.600 kroner mere om måneden end dem på Langeland.
- Højtlønnede prioriterer ofte forbrug over pensionsopsparing, ifølge Söderberg & Partners.
- Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og bearbejdet af Söderberg & Partners.
I den absolutte top ligger nordsjællandske kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor borgerne typisk har tæt på to millioner kroner stående på pensionskontoen, men de nye tal, der er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, bringer også Egedal Kommune i fokus.
Her har borgerne i gennemsnit 1.576.645 kroner stående til alderdommen, og der sender Egedal ind på en 9. plads ud af landets 98 kommuner. Med andre ord - formuen i Egedal ligger hele 33,6 procent over landsgennemsnittet og placerer Egedal foran nabokommuner som Frederikssund og Ballerup.
Læs også
I den helt anden ende af skalaen finder man Langeland og Ishøj. Her må de kommende pensionister nøjes med en typisk pensionsformue på omkring 870.000 kroner.
Forskellen bliver for alvor mærkbar, når formuen rulles ud over en 20-årig pensionisttilværelse. Söderberg & Partners har beregnet, hvad uligheden betyder i konkrete kroner og ører for hverdagen.
Her vil en pensionist fra Rudersdal have næsten 4.600 kroner mere om måneden at gøre godt med end en pensionist på Langeland.
- Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist, siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.
Dårligst forberedte
Tallene gemmer også på en overraskelse, mener Söderberg & Partners, forstået på den måde, at det ofte er højtlønnede, der paradoksalt nok er dårligst forberedte i forhold til deres pensionsopsparing.
- Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad, siger Lars Søgaard Hansen.
Fakta
Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og viser median pensionsformuen for danskere med mindre end fem år til deres individuelle folkepensionsalder.
Pensionsformuen omfatter arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, tjenestemandspension, ATP, indefrosne feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. Fast ejendom og andre formueaktiver indgår ikke.
For at gøre tallene sammenlignelige på tværs er der fratrukket 40% i skat. Den faktiske beskatning vil variere fra person til person. Tallene er bearbejdet af Söderberg & Partners.