Lav far, høj fart, den ene vognbane og den anden vognbane.
Der var i den grad slinger i valsen i den bil, som en bekymret bilist anmeldte til politiet, da vedkommende kom kørende på Holbækmotorvejen lørdag aften klokken cirka 20.35.
Anmelderen fulgte efter bilen, da den kørte af afkørslen ved Roskilde Syd. Her kunne anmelderen se en kvinde stige ud af bilen og slingre ind på Burger King.
Herfra overtog politiet sagen.
De traf en 23-årige kvinde fra Skibby, som testede positiv for både hash og amfetamin.
Kvinden nægtede imidlertid at have kørt bilen, som godt nok var hendes. Den skulle være blevet kørt af hendes veninde.
Den narkopåvirkede kvinde erkendte, at have indtaget euforiserende stoffer, og hun blev taget med til en blodprøveudtagelse og herefter løsladt.
For at få klarlagt om hun taler sandt, så indhenter politiet nu overvågning fra stedet, til brug som dokumentation for hendes kørsel og hvem, der sad bag rattet.