Det gik voldsomt for sig, da en 28-årig mand fra Roskilde blev overfaldet foran stationscenteret natten til lørdag.
Ved 4-tiden blev der ringet 112. Den 28-årige havde skader i ansigtet efter overfaldet.
Han kunne fortælle, at han - af en årsag han ikke selv kunne forklare - var blevet overfaldet af en person han ikke kendte.
Politiet afhørte den 28-årige og kørte ham hjem og vil nu undersøge, om det er muligt at identificere gerningsmanden til volden.
Der er overvågning i dele af Jernbanegade.