Her kan du fejre Grundloven

Roskilde Konservative Vælgerforening inviterer 5. juni klokken 10.00 til 12.00 til årets grundlovsmøde ved Vigen Strandpark på Baunehøjvej i Veddelev.

På talerlisten står chefredaktør for Sjællandske Nyheder Katrine Wied, folketingskandidat for Roskilde Konservative Victoria Helene Olsen, byrådsmedlem for Roskilde Konservative Mogens Hallager og formand for Roskilde Konservative Ungdom Sander Teit Kruse Vanggard.

Alle interesserede kan deltage i arrangementet, som finder sted udendørs. Arrangørerne opfordrer derfor deltagerne til at medbringe klapstol, tæppe eller lignende, samt tøj tilpasset vejret. Mødet byder på kaffe, te, kage og kolde drikkevarer.

Deltagere skal tilmelde sig hos næstformand Jesper Kejlhof enten via mail på jesper@kejlhof.dk eller telefon/sms 4072 7067, så foreningen kan bestille forplejning. Har man brug for et lift til arrangementet, kan det også aftales ved tilmelding. 

LA på 28 Live

Liberal Alliance Roskilde & Lejre inviterer sammen med 28 Live til fejring af Grundlovsdag klokken 15.00–17.00 på 28 Live, Ringstedgade 28, i Roskilde.

Her kan man blandt andre møde:


• Lars-Christian Brask, folketingsmedlem
• Ezekiel Rohde, landsformand for Liberal Alliances Ungdom
• Yaqoub Ali, debattør og foredragsholder

Arrangementet starter med korte og skarpe oplæg fra scenen, hvorefter der åbnes op for et mere levende format, hvor deltagerne roterer mellem oplægsholderne i mindre grupper. Her bliver der god tid til spørgsmål, debat og uformelle politiske samtaler.

Arrangementet er gratis, men arrangøerne ser gerne, at du tilmelder dig eventet.

Ved spørgsmål kan formand Janus Bang kontaktes på formand.la.roskilde@gmail.com

Radikale i Byparken

Det Radikale Venstre i Roskilde er også med til markeringen af Grundlovsdag - det sker med et arrangement i Pipers Hus ved Byparken fra 10.00 til 11.30, og her er det Folketingsmedlem Zenia Stampe, der holder holder grundlovstale.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...