Da lidt mere end 59.000 gæster sidste år gik gennem tælleapparaterne til andendagen på dyrskuet, konstaterede dyrskue-direktør Camilla Dupont, at grænsen nok var nået for, hvor mange der var plads til.
Ikke desto mindre blev sidste års en-dags-rekord slået med mere end et mulehår, da 800 betalende flere gæster - 59.851 for at være helt nøjagtig - lagde vejen forbi.