Fredag aften summede Jernbanegade af liv, musik og glade mennesker, da Fredensborg endnu en gang sagde ”Hej Sommer”.
Sidste år måtte arrangementet flyttes på grund af dårligt vejr, og også fredag eftermiddag så det en overgang lidt usikkert ud med mørke skyer over byen.
Men regnen holdt sig heldigvis væk, og i stedet kunne gæsterne nyde en lun sommeraften med solen skinnende ned over Jernbanegade det meste af aftenen.
Langbordene midt i gaden blev hurtigt fyldt med mennesker, der samledes til fællesspisning, musikquiz og fællessang.
Arrangementet 'Hej Sommer' er efterhånden blevet en fast tradition i Fredensborg, hvor butikker, caféer og lokale aktører går sammen om at skabe liv i bymidten.
Læs også
- Fredensborg gør klar til byfest i aften - her er programmet
- Fredensborg siger hej til sommeren: Langbord, musikbingo og hoppeborg
- Ny forening vil afholde stort høstmarked midt i byen
- Nu samler Fredensborg kræfterne - nyt samarbejde skal skabe mere liv i byen
- Lys i de gamle apotekslokaler: Nyt center vil skabe liv i byen