Det er altid interessant at gå rundt på kirkegårdene, for her er megen historie. Først og fremmest personalhistorie, men også kunst- og kulturhistorie, som findes på gravmonumenterne.
Kend din by
Hver lørdag gør historiker Ole G. Nielsen dig klogere på Slagelses historie i ’Kend din by’.
Han fører selv pennen og dykker ned i historien bag alt fra bygninger og veje til personligheder, der har haft betydning for Slagelse.
En særlig historie har familiegravstederne. Og byens ældste og endnu benyttede familiegravsted er slægten Kierulffs på Sct. Mikkels kirkegård.
Den første Kierulff, som kom hertil, var Peder Arntsen Kierulff, født i 1715 i Larvik. Han blev uddannet til præst og blev i 1760 sognepræst i Slots Bjergby og Sludstrup. Hans søn, Johan Arnt Kierulff fik borgerskab som købmand i Slagelse i 1771. Han var en dygtig og flittig handelsmand, og hans store handelstalent fortsatte i flere generationer. Det blev til store landbrug omkring Slagelse, som f.eks.: Jernbjerggården, Garvergården og Store Trelleborg. Af virksomheder kan nævnes: købmandsgården på Gammeltorv, spritfabrikken, bryggeriet i Hestemøllestræde, konservesfabrikken og træskofabrikken.
På Johan Arnt Kierulffs tid kneb det efterhånden med pladsen på byens tre kirkegården. For Sct. Mikkels sogns vedkommende anlagde man derfor i 1836 en assisterende kirkegård ude ved vejen til Sorø.
På denne kirkegård blev familien Kierulffs gravsted anlagt af Carl Gotfred Kierulff i 1867. Gravstedet ligger under de store elmetræer oppe ved kirkegårdens mur ind til den jødiske begravelsesplads. Det blev C. G. Kierulffs unge kone, Ines, som døde i en alder af 42 år, der, som den første, blev begravet i familiegravstedet. Gravstedet består af 3 gamle flotte lodretstående gravsten fra midten af 1800 tallet, 2 store kampesten hentet fra gården Store Trelleborgs jorder, samt nogle mindre gravsten.
C. G. Kierulff var født i Slagelse i 1818. Han overtog, efter faderens død i 1829, familiens købmandsgård på Gammeltorv og forretninger, som senere blev til Komplex Kierulff. I købmandsgården var der gode opstaldingsmuligheder for omegnens bønder, når de kom til byen.
Faderen var tidligere kommet i gevaldige problemer under den danske statsbankerot og pengeombytningen i 1813, da bankerne ingen penge havde. Han stod med en skibsladning i Korsør, med varer til sin købmandsforretning, som skulle betales. Han havde dog en god ven i Slagelse og med lidt hjælp, lånte han 16.000 rigsdaler fra købstadens kasse, til tilbagebetaling efter 3 uger, vel at mærke uden at lægge nogen form for kvittering.
Kierulffs brændevinsbrænderi blev flyttet fra Slotsgade 1 ud til et nyt fabriksanlæg på Jernbjerg mark, som stod færdigt i 1854, det vi i dag kender som Spritfabrikken. Ølbryggeriet lå bagerst i købmandsgården ud mod en smøge, der nu kendes under navnet Hestemøllestræde.
C. G. Kierulff var medlem af Slagelse Byråd. Fra 1871 til 1878 og han var byens højst beskattede. Ved den årlige fugleskydning i Slagelse lystskov blev han i 1872 fuglekonge. Han lod lave en skydeplatte, og valgte at bruge et motiv med sin spritfabrik.
Han var en flittig og dygtig købmand såvel som landmand, idet han af 3 mindre indkøbte gårde samlede den nuværende Jernbjerggård. Ved sin død i 1881, efterlod han sig en blomstrende virksomhed til sin ældste søn Hans Peter Byberg Kierulff.
Hans Peter Byberg Kierulff førte i mange år en hård kamp mod De Danske Spritfabrikker, som i begyndelsen af 1900-tallet var i gang med en større overtagelse af mange mindre spritfabrikker rundt om i Danmark, så de var blevet en hård konkurrent. Han anvendte, for den tid meget utraditionelle metoder i denne konkurrence, idet han f.eks. tildelte sine bedste kunder en livsforsikringspolice, hvortil han betalte præmien. Dette var ganske uhørt, og kunne i første omgang ikke klares af De Danske Spritfabrikker. Han brugte også navnet ”Aalborg Akvavit” til sin brændevin, som resulterede i en retssag anlagt af De Danske Spritfabrikker. De tabte dog sagen, idet Hans Peter Byberg Kierulff beviseligt hver uge fik tilkørt en jernbanevogn med vand fra Aalborg. Til sidst måtte han dog overgive sig og solgte fabrikken til De Danske Spritfabrikker i 1917.
Han emigrerede til Panama, hvor han slog sig ned som kvægfarmer. Kom tilbage til Danmark i 1929, hvor han døde samme år og blev begravet i familiegravstedet.
Hans yngre bror C. G. Kierulff købte for sin arv Slagelse Træskofabrik i 1893. Fabrikken lå der, hvor Træskogården er i dag. Træskofabrikken brugte meget damp til behandling af træet i produktionen. Den overskydende damp blev derfor flittigt benytter til opvarmning af vand i Slagelse Badeanstalt, som C. G. Kierulff indrettede i kælderen i sin ejendom i 1893. Ejendommen lå Sct. Mikkelsgade 14.
Træskofabrikken blev senere omdannet til et aktieselskab, hvor hans yngste søn blev bestyrer, for så senere at overtage virksomheden efter faderens død i 1936. Fabrikken producerede træsko indtil 1949, hvor den blev solgt.
Lars Kierulff
Oplysningerne om familien kommer fra Lars Kierulff, der bor i Portugal. Han er født på Store Trelleborg. Hans farfaderen og oldefader havde træskofabrikken. Og det er den slægtslinje, der fortsat benytter gravstedet.
”Peter Kineser”
Udenfor familiegravstedet står gravstenen over Peter Arent Kierulff (1838–1909) og hans aller nærmeste. Grundet nutidens mange sløjfninger af grave på kirkegården, er gravstedet blevet reduceret til en høj sten af sort marmor. Den står ikke langt fra kirkemuren ud til Skovvejen nede imod Smedegade.
Peter Arent Kierulff kom som meget ung til Kina, hvor han slog sig ned. Han blev handelsmand i Peking fra 1862 til 1893, og hotelejer i Tientsin lige uden for Peking. Han blev gift i Peking med Frederikke Franck. I familien blev han populært kaldt for "Peter Kineser”. Som den eneste fremmede på det tidspunkt, havde han adgang til de inderste gemakker i kejserens “forbudte by”. Som den dygtige handelsmand han var, handlede han sig igennem en lang årrække til mange værdifulde kunst- og beklædningsgenstande fra kejserens private gemakker, samt kinesiske vaser helt tilbage fra Mingdynastiet. Størstedelen af denne store, og meget værdifulde samling, bragte han med sig hjem til Danmark. Næsten hele samlingen forærede han til Nationalmuseet.