Jane og Shane spiller op i Præstegårdshaven

Duoen 'Jane og Shane' tager publikum med på en musikalsk rejse, når de spiller irsk og britisk folkemusik.

Duoen 'Jane og Shane' tager publikum med på en musikalsk rejse, når de spiller irsk og britisk folkemusik.

Foto: Presse

Herstedøster Kirke inviterer til sommerkoncert i præstegårdshaven torsdag 5. juni. Klokken 13.00 starter festen, hvor både musikelskere og naboer kan samles til picnic under åben himmel.

Duoen 'Jane og Shane' tager publikum med på en musikalsk rejse, når de spiller irsk og britisk folkemusik. I mere end 25 år har de turneret i Danmark, og deres samarbejde med Niels Hausgaard blev begyndelsen på et langt musikalsk venskab. 

- En brådsø af musikalsk generøsitet og udstråling på scenen, siger Niels Hausgaard.

Jane og Shane mødte hinanden ved en jamsession på en irsk pub i København i år 2000. Siden har de givet koncerter over hele landet – fra små scener til store festivaler.

Dagen begynder med optræden af kirkens kor, der synger sammen med bandet Høster. Høster spiller også til kirkens rytmiske gudstjenester. Traditionen fortsætter med salgsboder, der tilbyder vin, vand, kaffe og kage samt varer fra Strikkecaféens bod. Overskuddet går til kirkens julehjælp.

- Sommerkoncerten er en af årets hyggeligste traditioner i kirken. Det er en dag, hvor musik, fællesskab og sommerstemning mødes på en helt særlig måde, og hvor både faste kirkegængere og naboer fra lokalområdet samles i haven, siger sognepræst ved Herstedøster Kirke, Lars Kruse.

Haven åbner klokken 12.00. Alle kan tage tæpper, stole og madkurv med, og der er gratis adgang.

Yderligere information findes på herstedosterkirke.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...