Specialist i højhuse og jordskælv

Jens Fussing arbejder som ingeniør for Rambøll i Dubai.

Jens Fussing arbejder som ingeniør for Rambøll i Dubai.

Foto: Privat

Jens Fussing fra Karlslunde bliver 60 år den 6. september.

Jens Fussing arbejder som ingeniør for Rambøll i Dubai. Han er specialist i højhuse og byggeberegninger for jordskælv.

Sammen med sin kone, Mona Fussing, har han boet i Dubai 2001-2008, og igen fra 2015.  Han er blandt andet involveret i at placere ansvar i forbindelse med højhusbyggeri der kollapsede på grund af et jordskælv sidste år i Bangkok.

Som barn gik Jens Fussing på Strandskolen, bortset fra tre år, hvor familien var udstationeret i Libyen. Faren var ingeniør, og Jens gik på en amerikansk skole og lærte baseball.

Da han hjem, startede han baseball op i Karlslunde på plænen ved Annasvej, hvor Andelsboligforeningen Grevens Fejde nu ligger. 

Han blev konfirmeret af Helge Pahus og fulgte med over i Karlslunde Strandkirke da den blev færdig i 1981, og var en del af Strandkirkens ungdom. Her mødte han Mona, de blev gift og fik to sønner.

Parret boede henholdsvis på Vårgyvelvej og Engparken, inden turen gik til Dubai.  Jens Fussing er udlært som tømrer hos Torben Jeppesen, og han havde et år i USA, hvor han arbejdede på boligprojekter til socialt udsatte.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...