Pengeregn over 11 lokale projekter - se her hvilke

Feriepartner Odsherred har udvalgt 11 lokale projekter, som får del i årets oplevelsespulje.

Feriepartner Odsherred har udvalgt 11 lokale projekter, som får del i årets oplevelsespulje.

Foto: Presse

En række ildsjæle i Odsherred får nu tusindvis af kroner i støtte til lokale projekter, der skal blive til glæde for både fastboende og feriegæster. 

Bag uddelingen står feriehusudlejeren Feriepartner Danmark, som hvert år uddeler mere end en million kroner fra virksomhedens oplevelsespulje. 

Formålet er at gøre områderne mere attraktive for borgerne og de mange turister, der hvert år kommer på besøg.

Foreninger, ildsjæle og virksomheder havde frist til 15. april med at sende ansøgninger til Feriepartner. Og efter at have gennemgået ansøgningerne har det lokale bureau, Feriepartner Odsherred, nu valgt at støtte følgende projekter:

  • Badmintonklubbens forårsevent: 5.000 kroner
  • Creatørs keramikkursus: 3000 kroner
  • Nyk/Rørvig Jazz Festival: 6000 kroner
  • Kineos Danseuge for børn: 2000 kroner
  • Odsherreds Rideklub 'Leg Hele Livet': 5000 kroner
  • Lodsoldermandsgårdens Cykeludlejning: 5000 kroner
  • Makrelmaster - havnearrangement: 2000 kroner
  • Odsherred Veteranerne: 4500 kroner
  • Udvikling af Rørvig-guiden 2026: 7500 kroner
  • Børnefestival Sanddobberne Camping: 5000 kroner
  • Smag På Tuse Næs (Lokal Forum): 5000 kroner

- Ansøgningerne til Oplevelsespuljen viser, at der mange steder bliver taget nye initiativer, og når vi ønsker at være en del af de mange lokalområder, hvor vi har bureauer, er det er naturligt for os at støtte den type projekter, udtaler direktør Flemming Toft Andersen i en pressemeddelelse fra Feriepartner Danmark.

Feriepartner Danmark er landets største, danskejede feriehusudlejer og har i alt 38 bureauer fordelt i populære ferieområder i hele Danmark.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...