Kunstforeningen byder op til festlig fejring af 80 års fødselsdag

De mange år med kunsten i fokus skal fejres behørigt.

Kunstforeningen inviterer til stor fødselsdagsfest ved Vandværket og du er inviteret.

Kunstforeningen inviterer til stor fødselsdagsfest ved Vandværket og du er inviteret.

Foto: Lars Hylleberg

Køge Kunstforening fylder nu 80 år og det fejres med kunst, fællesskab, taler, musik, kaffe og kage på Vandværket lørdag den 30. maj.

Gennem hele otte årtier har kunstforeningen været med til at skabe udstillinger, oplevelser og møder mellem mennesker og kunst i Køge. Jubilæumsdagen bliver derfor ikke kun en fejring af foreningens historie, men også af det levende kunst- og kulturliv, som stadig samler mennesker omkring kunsten i byen, lyder det i en pressemeddelelse.

Mød op ved Vandværket

Alle er velkomne til en festlig eftermiddag ved Togvognen og Vandværket, hvor man blandt andet kan opleve kunstnerduoen Randi & Katrine genindvie værket Tårnmand, besøge den nyåbnede udstilling Spírar, møde billedkunstner Erik Peitersen midt i arbejdet med sit store Køge-maleri og høre dejlig musik med pianist Søren Gemmer.

Man kan blandt andet opleve Erik Peitersen male på sit Køgemaleri.
Man kan blandt andet opleve Erik Peitersen male på sit Køgemaleri. Foto: Pressefoto/Erik Peitersen

Billedkunstneren har fået æren af at holde dagens jubilæumstale for Køge Kunstforening. Mange vil kende ham fra tv-programmerne om boligindretning på TV2 i 00’erne, men gennem hele sit virke har han faktisk også arbejdet for at styrke kunstlivet uden for hovedstaden.

Gitte Dyrløv er formand for Køge Kunstforening, som nu glæder sig over at kunne fejre 80 begivenhedsrige år.
Gitte Dyrløv er formand for Køge Kunstforening, som nu glæder sig over at kunne fejre 80 begivenhedsrige år. Foto: LARS HYLLEBERG

I sin tale vil han blandt andet sætte fokus på betydningen af levende kunstmiljøer i provinsen — og på hvorfor kunstoplevelser, fællesskaber og kulturelle mødesteder er vigtige i hele landet og ikke kun i København.

En pakket kunstdag 

Det hele skydes i gang klokken 14, hvor formand for Køge Kunstforening Gitte Dyrløv byder velkommen og indleder fejringen med en tale om foreningen.

Derefter vil kunstnerduoen Randi & Katrine altså genbesøge deres værk ‘Tårnmand’ og fortælle historien bag værket, der som bekendt blev skabt til Søndre Havn i Køge.

Der lokkes desuden med gratis kaffe og kage til de første 250 jubilæumsgæster og mulighed for at købe lækker rosévin, øl og vand, men man nyder udstillingen eller følger Erik Peitersen male på sit Køge-maleri "Outdoor #9".

Klokken 15 siger borgmester Ken Kristensen tillykke til foreningen fra hele Køge Kommune. Derefter holdes der jubilæumstale og så er der ellers lagt op til hygge og fællesskab omkring kunsten indtil klokken 17.

Pianist Søren Gemmer spiller mens der drikkes kaffe og spises kage.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...