Baldersbos Venner skaber smil og fællesskab for plejehjemsbeboere med donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden.
Gode oplevelser og meningsfulde aktiviteter kan være med til at løfte hverdagen - ikke mindst for ældre, hvor dagligdagen kan være præget af færre sociale relationer. På Baldersbo Plejehjem i Hedehusene arbejder Baldersbos Venner for at skabe flere arrangementer for beboerne.
Det har man fået en donation til på 10.000 kroner fra EDC Poul Erik Bech Fonden. Pengene blev brugt til en pølsevogn til bespisning af deltagerne ved Royal Side Run-arrangementet 21. maj, hvor beboere, pårørende, personale og lokale deltagere samles om bevægelse, nærvær og socialt samvær. Jeanette Ingemann, der er næstformand i bestyrelsen for Baldersbos Venner, fortæller:
"Aktiviteter og sociale fællesskaber spiller en vigtig rolle for beboernes livskvalitet, da samvær, samtaler og latter med andre mennesker bidrager til både glæde, mental sundhed og et mere aktivt hverdagsliv. Royal Side Run er et godt eksempel på et arrangement, der samler, siger altså Jeanette Ingemann.
Pengene gjorde det desuden muligt for Baldersbo Plejehjem for første gang også at have livemusik til arrangementet, som skaber ekstra hygge.
I år blev Royal Side Run på Baldersbo Plejehjem afholdt for sjette gang, og der var tilmeldt 135 deltagere til arrangementet.