Staten begik en fejl i det nye boligskattesystem. Problemerne i systemet var - ifølge DR - kendt, før regningerne blev sendt ud. Alligevel endte hundredtusindvis af boligejere med en restskat og renter, de ikke selv var skyld i, og ansvaret for at rette fejlene blev placeret hos borgerne selv.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
En boligejer fra Amager klagede over 223 kroner i uretmæssige renter og fik medhold efter et år. Et andet par klagede over 33.000 kroner i renter på en samlet skatteregning på en kvart million – penge der skulle have været brugt på børnenes konfirmation og efterskoleophold. De fik også medhold. Men mange opdager formentlig aldrig fejlen, selvom op mod 300.000 borgere kan være berørt.
Det handler ikke kun om pengene. Det handler om et princip: Hvad kan borgerne med rimelighed forvente af den stat, de betaler skat til?
Staten har enorm magt over for den enkelte borger. Den fastsætter reglerne, driver systemerne og opkræver pengene. Når den så begår fejl og sender regningen videre, udfordrer det den tillid, som hele systemet hviler på.
Det nye boligskattesystem har siden sin indførelse været omgærdet af fejl, forsinkelser og frustrationer. Ejendomsvurderinger er forsinket. Klagefrister er kortere end på andre skatteområder. Og boligejere, der forsøger at finde svar, bliver sendt rundt mellem Skat, Vurderingsstyrelsen og kommunen uden at få et klart svar. Det er gjort så besværligt, at man nærmest giver op.
Det burde være en selvfølge, at staten har styr på sit eget hus, før den stiller krav til borgerne. I denne sag er det modsatte sket. Staten begik fejlen og overlod kampen til den enkelte boligejer, som selv måtte finde ud af, at der var noget galt, selv måtte navigere i klagesystemet og selv måtte vente et år på at få ret.
Den fungerende skatteminister erkendte selv ved et samråd i februar, at renterne var lovlige men “ikke rimelige”. Det er en bemærkelsesværdig formulering. For hvis staten selv mener det er urimeligt - hvad venter den så på?