Inviterer på dialogmøde om lokalplan for kulturhistorisk område

Området ved Usserød Bryggeri er hjertet i en kommende lokalplan.

Området ved Usserød Bryggeri er hjertet i en kommende lokalplan.

Foto: Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune er i gang med at udarbejde en ny lokalplan for bolig- og erhvervsområdet ved Usserød Å og Usserød Bryggeri. I den anledning inviteres borgere, virksomheder og interessenter til dialogmøde. 

Mødet er en central del af den indledende proces, hvor input fra lokalområdet indgår i arbejdet med den kommende lokalplan.

Dialogmødet afholdes mandag den 8. juni kl. 17.00-18.30 på Usserød Bryggeri, Holmetoften 10, i Hørsholm.

Lokalplanen har til formål at fastlægge rammer for en afbalanceret udvikling af området med klare vilkår for erhverv og boliger, herunder bebyggelsens omfang, anvendelse og placering.

- Området har i dag en særlig kulturhistorisk og grøn identitet, hvilket ikke altid opleves i lignende erhvervs- og industrikvarterer. En del af området indgår i det værdifulde kulturmiljø Fabriksbyen, og flere bygninger i området er desuden udpeget som bevaringsværdige - blandt andet ved Usserød Bryggeri. Den særlige identitet vil vi gerne bevare og styrke med den nye lokalplan, siger Charlotte Kirchheiner (K), der er formand for Byudviklingsudvalget, i en pressemeddelelse.

Samtidig oplyser udvalgsformanden, at planen skal understøtte en mulig omdannelse af udvalgte områder - Usserød Bryggeri og Kokkedalsvej 29 - til blandede byfunktioner samt bevare og styrke områdets kulturhistoriske, arkitektoniske og grønne kvaliteter.

Læs også

 

Historie og input

På dialogmødet vil arkivleder og museumsinspektør Anders Dalsager fortælle om områdets spændende historie og de værdier, som findes i bygninger og landskab på en gåtur igennem området.

Som tilhører får man også indblik i hvordan lokalplanen bliver til, ligesom man kan komme med input og drøfte lokalplanens kommende indhold, inden kommunens administration udarbejder planen. Alle interesserede opfordres til at deltage og bidrage med perspektiver og idéer til områdets fremtid.

Man kan tilmelde sig dialogmødet HER - senest fredag den 5. juni kl. 10.

Lokalplanen forudsætter et tillæg til Kommuneplan 2025. I forbindelse med den tidlige opstart af planarbejdet indbydes borgere, virksomheder og øvrige interessenter til også at komme med skriftlige idéer, forslag og bemærkninger, som kan indgå i det videre arbejde.

Idéer, forslag og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den 23. juni 2026 via hjemmesiden HER.

Byudviklingsudvalget godkendte 19. marts i år startredegørelsen og den dertilhørende stedsanalyse, som vil danne grundlag for den kommende lokalplan.

Hørsholm Kommune inviterer på dialogmøde om den fremtidige lokalplan for bolig- og erhvervsområdet ved Usserød Å og Usserød Bryggeri.
Hørsholm Kommune inviterer på dialogmøde om den fremtidige lokalplan for bolig- og erhvervsområdet ved Usserød Å og Usserød Bryggeri. Foto: Hørsholm Kommune

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...