Helikopter, kanonsalut og havnehygge på Humlebæk Havn

Der vil blandt andet blive afskudt en kanonsalut, når 'Havnens Dag' afholdes på Gl. Humlebæk Havn den 5. juni.

Der vil blandt andet blive afskudt en kanonsalut, når 'Havnens Dag' afholdes på Gl. Humlebæk Havn den 5. juni.

Foto: Arkiv

Traditionen tro inviterer Gl. Humlebæk Havns Støtteforening til havnefest for hele familien, når Humlebæk Havn fredag den 5. juni danner rammen om den årlige 'Havnens Dag 2026'.

Fra klokken 11 kan gæster glæde sig til en dag fyldt med havnehygge, action og oplevelser både til lands, til vands og i luften. Arrangementet byder blandt andet på helikopterøvelse, kanonsalut, musik, børneaktiviteter og masser af stemning på havnen.

En af dagens helt store attraktioner bliver den spektakulære redningsøvelse, hvor en af Forsvarets redningshelikoptere i samarbejde med Dansk Søredningsselskab demonstrerer redningsarbejde på havet. Publikum får mulighed for at opleve øvelsen helt tæt på og mærke suset fra rotorbladene fra første parket på havnen.

Dagen byder også på grundlovstale, livemusik og aktiviteter for børnene, blandt andet skattejagt og krabbevaddeløb. 

Derudover vil der være mulighed for at købe grillmad, kaffe, kage, popcorn og andre forfriskninger.

Læs også

Programmet starter med åbning af boderne klokken 11 efterfulgt af salutering med kanonerne ved middagstid. Senere holder sognepræst Mona Høgh årets grundlovstale, inden Marlenes Knejpeband spiller op til dans og hyggelig stemning på havnen.

Klokken 15 kulminerer dagen med den store redningsøvelse med helikopter og båd, hvor både Dansk Søredningsselskab og Flyvevåbnets Redningshelikopterskadille deltager.

Formand for Gl. Humlebæk Havns Støtteforening, Henrik Jakobsen, glæder sig til endnu en festdag på havnen.

- Vi ser frem til et stort besøg på Humlebæk Havn og en meget spændende og hyggelig dag for hele familien, siger han i en pressemeddelelse. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...