Fokusdag om social udsathed

Lørdag 6. juni inviterer sociale og frivillige organisationer til fokusdagen "Udsathed i bybilledet" på Stændertorvet i Roskilde. 

Mellem klokken 10 og 14 sætter arrangørerne fokus på social udsathed blandt børn, unge og familier og viser samtidig, hvilke tilbud og støttemuligheder der findes i Roskilde Kommune.

Dagens program begynder med en åbningstale fra borgmester Tomas Breddam (S), efterfulgt af børnesang fra lokale kor. 

Direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen giver et oplæg om børnefattigdom, og der holdes en paneldebat, hvor lokale politikere diskuterer social ulighed og børns trivsel.

Røde Kors MC’erne deltager i arrangementet. De sætter fokus på udsathed i gadebilledet og tilbyder børn en motorcykeltur.

For børnene vil der være flere aktiviteter, og borgerne kan besøge stande fra de mange organisationer, hvor frivillige fortæller om deres arbejde.

Arrangementet er arrangeret af blandt andre Røde Kors, Mødrehjælpen, Red Barnet, Sind, Netværk mod Ulighed, Ungdommens Røde Kors, Klubberne i Roskilde, Kirkens Korshær og Børn med Angst. Det er gratis og åbent for alle.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...