Der var bred opbakning i byrådssalen til at arbejde videre med idéen om et ungeråd i Solrød Kommune – men også tydelig uenighed om, hvorvidt et formelt råd er den rigtige løsning.
- Solrød Kommune overvejer at etablere et fast ungeråd for at styrke unges deltagelse i lokaldemokratiet.
- Socialdemokratiet og Radikale Venstre foreslår ungerådet som et rådgivende organ under byrådet.
- Nogle byrådsmedlemmer frygter, at ungerådet kan ende som symbolsk deltagelse uden reel indflydelse.
- Forslaget sendes videre til Familie- og Uddannelsesudvalget for yderligere afklaring af model og formål.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Et medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre lægger op til at etablere et ungeråd som et fast, rådgivende organ under byrådet, og efter en debat på maj måneds byrådsmøde med både ros og skepsis, blev sagen sendt videre til behandling i Familie- og Uddannelsesudvalget.
Forslaget har til formål at styrke unges deltagelse i lokaldemokratiet og sikre en mere systematisk inddragelse af deres perspektiver. Tanken er, at ungerådet skal fungere som et bindeled mellem unge borgere og byrådet inspireret af de eksisterende ældre- og handicapråd.
Ifølge forslaget skal rådet blandt andet rådgive byrådet og de stående udvalg i sager, der vedrører unge, og høres om politikker og planer med betydning for målgruppen. Samtidig skal rådet kunne tage initiativer og formidle synspunkter fra unge til politikerne.
I byrådet var der generelt opbakning til ambitionen om at styrke de unges stemme. Flere fremhævede, at der allerede findes erfaringer fra andre kommuner, og at et ungeråd kan være med til at højne kvaliteten af beslutninger på områder som trivsel, fritidsliv og uddannelse. Hanne Bache Vognbjerg (S) bemærkede, at det er ”ved at være på tide” med et ungdomsråd, som er noget, omkring 60 kommuner har i dag.
Men ikke alle var overbeviste om, at et fast råd er den bedste vej. Under debatten blev forslaget mødt med kritik af både effekt og organisering. Der blev blandt andet peget på, at et ungeråd risikerer at få begrænset reel indflydelse og i stedet kan ende som symbolsk deltagelse.
Morten Scheelsbeck (K) havde til lejligheden medbragt en tale fra 18-årige Mads Ramstedt, der stillede op til kommunalvalget for Konservative i efteråret. Han bemærkede blandt andet, at han ikke tror, et fast ungeråd er vejen frem, og at forslaget har karakter af symbolpolitik – unge har allerede mulighed for at engagere sig, for eksempel gennem partier, elevråd kampagner og debatindlæg, men få benytter sig af dem i praksis, lød det.
Ramstedt så i stedet hellere en pulje afsat til et ungetopmøde eller anden demokratisk begivenhed for unge i Solrød, sagde Morten Scheelsbeck blandt andet også på vegne af ham.
Andre var mere positive og så ungerådet som et naturligt supplement til de eksisterende råd i kommunen. Her blev det fremhævet, at netop faste høringsorganer kan give kontinuitet og sikre, at bestemte grupper bliver hørt i beslutningsprocesser.
Foranderlige betingelser
Fra Jonas Ring Madsen (S) blev der også peget på, at spørgsmålet om økonomi og organisering endnu er åbent. Forslaget lægger op til, at Familie- og Uddannelsesudvalget skal arbejde videre med blandt andet kommissorium, sammensætning og budgetramme, før byrådet træffer endelig beslutning.
Beslutningen om at sende sagen videre blev taget, hvor der nu er lagt op til en grundigere afklaring af både model og formål. For selv om mange er enige om målet – at få flere unge engageret i lokaldemokratiet – står det fortsat åbent, hvordan det bedst gøres i praksis.
Inden da bemærkede Kim Kliver (V), at der i september 2021 havde fundet et børne- og ungetopmøde sted, hvor foredragsholder Chris MacDonald og socialpsykolog og lektor ved Roskilde Universitet Allan Westerling gav deres besyv med omkring, hvilke foranderlige betingelser, som nutidens unge og deres familier skal navigere i.