Ungarbejdere angrebet med ætsende kemikalie i Coop365

De to ungarbejdere befandt sig ved kassen, da en 52-årig mand pludseligt gik til angreb.

Den 52-årige overfaldsmands angreb var tilsyneladende helt umotiveret.

Den 52-årige overfaldsmands angreb var tilsyneladende helt umotiveret.

Foto: Mathias Vincent Fischer

Pinsen tog søndag en yderst ubehagelig drejning for to ungarbejdere i Coop365 på Rådhusstræde, da de blev udsat for et voldsomt overfald.

Omkring klokken 16:30 befandt de to ungarbejdere på henholdsvis 17 og 22 år sig ved kassen, da en 52-årig mand pludseligt og tilsyneladende umotiveret kastede klorin mod de to unge mennesker.

De udtaler Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet Køge.

De blev begge ramt af det ætsende kemikalie, og den ene fik det endda både i hovedet og øjnene. Og det sluttede ikke der.

For efter at have kastet klorinen efter de to begyndte den 52-årige efterfølgende at jagte ungarbejderne rundt i forretningen, og stoppede ikke, før han blev overmandet af en uventet helt.

For under det voldsomme overfald og den efterfølgende jagt havde en butiksdetektiv nemlig opsnappet, at der var noget galt i forretningen, og trådte derfor til og lagde den 52-årige ned på jorden og holdt ham i skak, indtil politiet kunne komme ud og tage ham med.

Butikken måtte holde lukket resten af dagen efter den ubehagelige hændelse, og det betyder, at overfaldsmanden udover en sigtelse for vold mod de to ungarbejdere også kan se frem til et krav om erstatning fra Coop365.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...