Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord

I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større.

Der er intet mindre end 750 millioner kroner på spil tirsdag aften i Eurojackpot.

Der er intet mindre end 750 millioner kroner på spil tirsdag aften i Eurojackpot.

Foto: Danske Spil A/S.

Der er intet mindre end 750 millioner kroner på spil, når Eurojackpots førstepræmiepulje når sit maksimum for tredje uge i træk, og det er i den grad noget, som danskerne har benyttet sig af.

I sidste uge var interessen således historisk høj, da intet mindre end 358.000 danskere sikrede sig en kupon til lodtrækningen om den gigantiske milliongevinst. Det er det højeste antal spillede Eurojackpot-kuponer, som Danske Spil nogensinde har haft på en uge.

Faktisk er antallet mere end ti procent flere end den hidtidige rekord tilbage fra uge 29 i 2022, hvor en heldig dansker kunne indløse danmarkshistoriens største gevinst på intet mindre end 759 millioner kroner.

Det oplyser Danske Spil A/S i en udsendt pressemeddelelse.

Hos Danske Spil A/S er man overbevist om, at der også vil være stor interesse for aftenens trækning. Det fortæller adm. direktør hos Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.

- Hvert år spiller 1,9 mio. danskere hos Danske Spil, og jeg er stolt over, at vi i sidste uge satte en historisk milepæl med rekord interesse for Eurojackpot i en uge, hvor puljen for første gang siden september 2025 nåede sit maksimum på 750 millioner kroner. Den kolossale pulje er igen på spil i aften, og jeg håber, at rigtig mange danskere spiller med, og at jeg efter aftenens trækning for tredje gang kan lykønske en heldig dansker med den helt vilde førstepræmie på 750 millioner kroner, udtaler Malene Mølgaard i en udsendt pressemeddelelse.

Andenpræmie vokser gevaldigt

Og måske du kan være ekstra heldig. For selvom førstepræmien ikke bliver indløst i aften, er der mange millioner på spil for andenpræmien.

- Selv om førstepræmien på 750 millioner kroner naturligt får mest opmærksomhed, er det ikke kun førstepræmiepuljen, der er værd at holde øje med i aften. For når førstepræmiepuljen når sit maksimum og ligesom sidste uge ikke vindes, så vokser andenpræmiepuljen, og jeg forventer, at den i aften lander på omkring 120 millioner kroner – så selvom man ikke vinder førstepræmien, er andenpræmien bestemt ikke at kimse af, lyder det fra Malene Mølgaard.

Man kan spille med om de 750 millioner kroner frem til i aften klokken 19.00, hvor det hele går løs.

De 14 største gevinster i Eurojackpot:

1 - 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Trianglen, Østerbro, København)

2 - 759.318.630 Eurojackpot, 22. juli, 2022 (Meny, Blåvand)

3 - 315.009.958 Eurojackpot, 20. februar, 2015 (Helsingør)

4 - 310.785.127 Eurojackpot, 9. april, 2021 (Roskilde Kommune)

5 - 210.688.619 Eurojackpot, 7. december, 2018 (Region Sjælland)

6 - 149.420.552 Eurojackpot, 2. december 2025 (Rudersdal Kommune)

7- 148.183.435 Eurojackpot, 10. november, 2017 (Region Nordjylland)

8 - 135.177.015 Eurojackpot, 26. oktober, 2012 (Region Hovedstaden)

9 - 114.000.000 Eurojackpot, 6. januar, 2017 (Region Hovedstaden)

10 - 107.000.000 Eurojackpot, 19. august, 2022 (Odense Kommune)

11 - 69.678.692 Eurojackpot, 5. februar, 2021 (Region Sjælland)

12 - 63.517.248 Eurojackpot, 21. april 2026, (Valby)

13 - 63.287.630 Eurojackpot, 21, februar, 2023 (Lalandia, Region Sjælland)

14 - 63.257.880 Eurojackpot, 24. november, 2017 (Region Sjælland)

Kilde: Danske Spil A/S

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...