Unge udsat for vold til byfest: Politi efterlyser vidner

To unge mænd har anmeldt en gruppe unge for vold til årets udgave af Pinsefest i Hvalsø.

Det begyndte med skub, men udviklede sig til slag og spark.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til et voldeligt optrin under en byfest i Hvalsø sent lørdag aften. Det fremgår af weekendens døgnrapport.  

Klokken 23.25 rykkede flere patruljer ud til "Pinsefest i Hvalsø", hvor to unge mænd på 17 og 18 år havde anmeldt, at de var blevet udsat for vold af en gruppe unge på Søvej tæt ved et festtelt. 

Ifølge de to mænd var de først blevet udsat for skub, hvorefter gruppen havde slået og sparket de to teenagere for til sidst at tage flugten.

Politiet afhørte flere vidner på stedet, og de to unge mænd blev vejledt om at tage på skadestuen og få tilset deres skader, som blev vurderet til ikke at være alvorlige. Patruljerne ledte efter muligt mistænkte, men fandt dem ikke i området.

Politiet forsøger nu at finde frem til gerningsmændene og efterlyser i den forbindelse flere vidner, der overværede episoden. Vidner, som endnu ikke har talt med politiet, bedes ringe til politiet på telefonnummer 114.

Uro ved stationen

Ud på natten modtog Midt- Vestsjællands Politi en melding om, at der uro og dårlig stemning ved Hvalsø Station. 

Politiet talte med flere unge, som var spirituspåvirkede og opfarende, og ordensmagten blev derfor i området, der var faldet ro over gemytterne. 

Udover vold og uro snuppede politiet en sprit- og narkobilist under årets udgave af den traditionsrige byfest. Foruden at være påvirket måtte den pågældende 37-årige mand, der blev stoppet natten til søndag, slet ikke sidde bag rattet. Det skyldes, at manden ikke havde fået generhvervet kørekortet oven på et kørselsforbud. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...