Lars Løkke Rasmussen har brugt utrolig megen tid på at fortælle os, at nu skulle det være slut med den gamle blokpolitik. Vi skulle væk fra yderfløjene og alt det fnidder, der trækker Christiansborg ud i grøfterne. Det var jo selve fundamentet for Moderaterne med masser af snak om sund fornuft og samarbejde hen over midten.
Det var også derfor, Lars Løkke nægtede at støtte en blå regering, hvis den blev afhængig af Dansk Folkeparti. Der gik hans grænse simpelthen.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Men prøv lige at se, hvor vi står i dag. Nu er Løkke på vej ind i et regeringssamarbejde, der i sidste ende er fuldstændig afhængig af, at Enhedslisten holder hånden under det.
Nu sidder de på Marienborg og forhandler, mens Pelle Dragsted og Enhedslisten allerede gør sig klar i kulissen. Dragsted taler om kompromiser og om, at alle må strække sig. Det kan man egentlig ikke fortænke Enhedslisten i, for de vil selvfølgelig have indflydelse.
Det sværeste at acceptere er Løkkes rolle.
Han lader stadig som om, at vi er vidner til et helt nyt og fint kapitel i danmarkshistorien. Men virkeligheden er, at regeringen bare har byttet den ene yderfløj ud med den anden.
Det er slående hvor stor forskel, der er på retorikken. Dengang det handlede om Dansk Folkeparti, var det et spørgsmål om moral og absolutte grænser. Nu hvor det gælder Enhedslisten, kalder man det pludselig for pragmatisme og nødvendige kompromiser. Smart må man sige.
Hjemme i samtalekøkkenerne kan folk nok alligevel godt se, hvad der foregår. Løkke har overhovedet ikke fjernet afhængigheden af yderfløjene. Han har bare valgt hvilken side, han helst vil være afhængig af.
Det står ham selvfølgelig frit for - politik handler om at tælle til 90. Men så skal han også lade være med at pakke det ind som et historisk nybrud. Det her er klassisk dansk politik, som vi har kendt det i årtier, hvor magt kræver mandater, og man må sluge nogle kameler undervejs.
Den bedste spådom må være, at vi har en regering på plads i løbet af denne uge. Det bliver sådan en slags forsinket pinsegave til danskerne, og den slags gaver kan som bekendt ikke byttes, selvom man måske ikke lige fik det, man ønskede sig.
De fleste vælgere vil være lettede over, at vi snart får en regering, så vi kan komme videre med hverdagen. Men det må være begyndelsen på enden for det moderate projekt. Lars Løkke har altid været formidabel til at flytte rundt på magten, men det kniber ret så alvorligt med at holde fast i egne principper, når det for alvor gælder.