Fire personer kørt på sygehus efter færdselsulykke

Søndag eftermiddag er fire personer kørt til Hillerød Sygehus efter en færdselsulykke, hvor to biler er involveret. 

Ulykken er sket midt på Skibbyvej ved kilometermærke 12, Ny Krogstrup. Den nærmeste vej er Kyndbyvej, og det er sket mellem Skibby og Lyngerup, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder. 

Trafikken var spærret i begge retninger, men der er åbent nu.

Vil du betegne det som alvorligt?

- Der er jo stadig nogle, der er kørt på sygehuset, men det er ikke kritisk, de er bare kørt til kontrol på sygehuset, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.45.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...