Fem personer i nød på vandet - kvinde er død i Horsens Fjord

En redningsindsats har været i gang mellem Alrø og Borre Knob i Horsens Fjord lørdag aften. (Arkivfoto).

En redningsindsats har været i gang mellem Alrø og Borre Knob i Horsens Fjord lørdag aften. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 73-årig kvinde fra Horsens er afgået ved døden i en ulykke, hvor hun og fire andre kom i nød, da de var ude at svømme.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update lørdag aften.

De pårørende er underrettet, og redningsindsatsen er afsluttet.

Politiet har ikke yderligere at tilføje for nuværende.

Anmeldelsen indløb ifølge Horsens Folkeblad klokken 17.51.

Sydøstjyllands Politi skrev i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 18.22, at politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere var "massivt til stede ved Horsens Fjord i en redningsindsats mellem Alrø og Borre Knob".

Forsvaret har bistået redningsindsatsen med helikopteren EH101 Merlin. En helikoptertype, der primært anvendes til redning og til taktisk transport af soldater, som det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Ifølge TV2 Østjylland har der været tre helikoptere til stede under redningsindsatsen. To af dem var lægehelikoptere.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...