Massiv politistyrke sat ind - truede ekskæreste på livet

Politiet i boligområdet.

Politiet i boligområdet.

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Fredag blev en massiv politistyrke sat ind i boligområdet Frødalen i Hillerød. Her var politiet til stede i mange timer, inden de til sidst rykkede ind i en boligblok. 

- Vi havde en trusselssag som vi tog alvorligt. Så skulle vi lige snakke med personen, der boede der. Han er blevet anholdt og løsladt igen, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Flemming Christiansen, til Sjællandske Nyheder.

Hvem truede han?

- En ekskæreste.

Det var jo et voldsomt politiopbud kunne jeg se?

- Hvis man er kendt med våbenbesiddelse og sådan noget, så tager man bare lige sine forholdsregler. Når man trykker på en knap, så kommer der flere forskellige til stede, siger vagtchefen. 

Manden, der nu er sigtet, er 54 år gammel. Han truede sin ekskæreste på livet, men han var alene på adressen. Truslerne til ekskæresten var sendt på beskeder, forklarer vagtchefen.

Politiet er rykket indenfor i boligområdet Frødalen i Hillerød fredag d. 22 maj 2026.
Politiet er rykket indenfor i boligområdet Frødalen i Hillerød fredag d. 22 maj 2026. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Grunden til, at I var så mange, var det fordi, at I troede ekskæresten var på adressen?  

- Nej, nej. Det er bare det setup, man kører, hvis man vælger at lave den her form for henvendelse, så er man så mange, siger Flemming Christiansen. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.49 fredag. 

Sjællandske Nyheder har talt med en fotograf, der var til stede, og han forklarer, at politiet var på stedet i mange timer, inden de rykkede ind. Det gjorde de hen på aftenen. 

- Jeg var heller ikke på arbejde i går, men der er nok pågået en efterforskning, og når man er klar, så er man klar, siger vagtchefen, der fortæller, at der blev fundet en hardball-pistol hos den sigtede.

Udover tungt bevæbnet politi kan man også se en akutlægebil på billedet i Frødalen i Hillerød.
Udover tungt bevæbnet politi kan man også se en akutlægebil på billedet i Frødalen i Hillerød. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...