Venstres eksformand Jakob Ellemann-Jensen skriver i sin netop udkomne bog ”Udvalgte Kolbøtter”, at et af hans problemer som venstreformand var, at landmændene fylder for meget i partiet. Ellemann-Jensen ønskede større fokus på miljøet, men det var ikke den vej, Venstres bagland ønskede at gå.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
- I dag er der 6000 fuldtidslandmænd i Danmark. Det er en promille af befolkningen. De har til gengæld en meget stor organisationsgrad. Der er en meget stor del af Venstres hovedbestyrelse, som er landmænd eller har rødder i landbruget, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.
Men i stedet for at beklage sig over, at landmænd fylder for meget i dansk politik, i hvert fald i Venstre, skulle vi hellere rette søgelyset mod alle vi andre, som ikke har meldt os ind i et politisk parti. Det er nemlig her, det virkelige problem ligger. Ifølge en opgørelse udgør de danskere, som er medlemmer at et politisk parti, i dag kun omkring 106.000 partimedlemmer, svarende til to-tre procent af de stemmeberettigede. I 1960’erne var omkring 21 procent af vælgerne medlemmer af et politisk parti.
Det er en bekymrende udvikling, fordi partierne traditionelt har fungeret som det centrale bindeled mellem borgerne og de folkevalgte. Hvis partierne fortsat mister relevans og legitimitet, risikerer vi, at det repræsentative demokrati udhules. Det er derfor på tide, at vi begynder at tage partiernes krise alvorligt. Vi må derfor i gang med at diskutere, hvordan vi genstarter det danske demokrati og opstillingen af kandidater til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget.
En af forklaringerne på den ringe interesse for at melde sig ind i et parti er, at mange vægrer sig ved at gå ind i et forpligtende fællesskab med et medlemskab af et politisk parti. Man risikerer jo eksempelvis at blive valgt ind i en bestyrelse. Men det er ikke hele forklaringen. Partierne bærer også en stor del af skylden for den ringe opbakning. I dag er partimedlemmernes indflydelse marginal. Politisk udvikling er i stigende grad blevet professionaliseret og overtaget af eksperter, konsulenter og lobbyorganisationer. Samtidig er kandidatopstilling og beslutninger om partiets politiske kurs i mange partier flyttet væk fra de lokale partiforeninger til centralt styrede organer. Resultatet er, at medlemmerne føler sig fremmedgjort og uden reel indflydelse på den politik, partierne fører. Og hvis man ikke har noget at skulle have sagt, er der jo ingen grund til være medlem.
Situationen kræver handling og nytænkning. At fortsætte det traditionelle medlemskab er ikke vejen frem for partierne. Der skal noget andet og mere på hylderne. Det kunne eksempelvis være løsere former for medlemskab, som appellerer til yngre mennesker og borgere, som ønsker mindre forpligtede fællesskaber fra sag til sag. Gratis prøvemedlemskaber kunne også være en mulighed. I hvert fald skal der ske noget, og det må gerne være snart.