Konger, dronninger og ringridning i museumshaven

Børnene kan blandt andet prøve kræfter med ringridning på kurveheste, når der inviteres til Hørsholm Museusmdage.

Børnene kan blandt andet prøve kræfter med ringridning på kurveheste, når der inviteres til Hørsholm Museusmdage.

Foto: Peter Leschly

Historiske lege, udklædning og familieaktiviteter er på programmet, når Hørsholm Museumsdage byder på havefest den sidste weekend i maj.

Der venter oplevelser for både børn og voksne, når Museum Nordsjælland den 30. og 31. maj inviterer til historisk havefest ved Hørsholm Egns Museum. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Museum Nordsjælland. 

I de historiske omgivelser ved den tidligere forvalterbolig til det nu nedrevne Hirschholm Slot kan gæsterne træde direkte ind i fortiden. Museet har nemlig fyldt en del af bygningen med store kjoler, parykker og andet udstyr, så både børn og voksne kan prøve rollen som konger og dronninger.

Udenfor i museumshaven er der lagt op til leg og aktiviteter med historisk tema. Her kan børnene blandt andet prøve kræfter med ringridning på kurveheste, mens museets frivillige står klar med gamle lege og fortællinger. Der bliver også mulighed for at opleve, hvordan tøjvask foregik i gamle dage med vaskebaljer og sæbevand, ligesom gæsterne kan møde en dansebaronesse og deltage i kreative aktiviteter.

Hørsholm Museumsdage afholdes i weekenden den 30. og 31. maj.
Hørsholm Museumsdage afholdes i weekenden den 30. og 31. maj. Foto: Peter Leschly

Oplev slottets storhedstid

Museumsdagene giver samtidig mulighed for at udforske museets faste udstillinger. Her kan besøgende blandt andet blive klogere på Hirschholm Slot - ofte kaldet Nordens Versailles - og se originale genstande fra slottets storhedstid. Museet rummer også en udstilling om designeren og lyskunstneren PH.

Arrangementet finder sted begge dage fra klokken 11 til 16. Børn og unge under 18 år har gratis adgang i følge med en voksen, mens entréen for voksne er 65 kroner. Enkelte aktiviteter kræver et mindre deltagergebyr.

Hørsholm Museumsdage skal give børn og familier mulighed for at opleve historie gennem leg, kreativitet og fælles aktiviteter, står der i pressemeddelelsen. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...