Fik et chok

Det jordskælv, som ramte i Køge Bugt onsdag eftermiddag, chokerede flere borgere i Solrød.

I Facebook-gruppen ‘Det sker i Solrød’ deler brugerne deres oplevelser.

- Hold da helt op - jeg har aldrig hørt magen - troede ruderne sprang. Tænkte slet ikke på, at det kunne være et jordskælv, skriver en, mens en anden supplerer:

- Fik et mega chok.

Overalt på Sjælland har borgere mærket jordskælvet. Således også i Greve.

I ‘Greve info’ spurgte flere, om andre også bemærkede noget usædvanligt lidt over klokken 16.

- Vores hus (med 1. sal) rystede så meget, at billeder på væggen flyttede sig, og vi kunne mærke rystelserne i gulvet. Det var noget af en oplevelse, skriver en Facebook-bruger.

- I Karlslunde by lød der så store brag som om en krysantemumbombe og jagerfly brød lydmur på samme tid. Huset rystede, og 1. Salen gav sig voldsomt. Mine billeder på væggene hang skævt bagefter, skriver en anden.

Også i Gersagerparken i Hundige kunne det mærkes og hører. En skriver, at hendes ejendom rystede voldsomt.

- Så voldsomt at benene rystede, og det fortsatte i hele kroppen. Eksplosion i to minutter, supplerer en person.
- Stod i køkkenet og troede at fyrrummet væltede ind i min lejlighed grundet et voldsomt brag. Alt rystede voldsomt, lyder det fra en anden.

En borger sammenligner episoden med en over 60 år gammel eksplosion.

- Naboer røg ud af husene her i Søagerparken. Jeg mærkede det ikke, men naboer fortalte alle om et stort brag ligesom da valby gasværk røg i luften i 1965.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...