Blindmotion Greve og Dansk Vandrelaug gennemfører 29.-31. maj en særlig vandreweekend i Køge Bugt Strandpark, hvor nye AI‑baserede outdoor‑løsninger testes i praksis.
Målet er at gøre friluftsliv mere tilgængeligt for borgere med synshandicap og samtidig udvikle nye metoder, som kan bruges bredt i kommunale natur- og fritidstilbud.
Køge Bugt Strandpark er et unikt område, og vi vil gerne vise, hvordan naturen kan åbnes for endnu flere borgere – også dem, der normalt møder barrierer i friluftslivet.
Sven Mogensen, Blindmotion Greve
I løbet af weekenden samles deltagere med og uden synshandicap på Danhostel Ishøj Strand til tre dage med fælles vandringer, workshops og afprøvning af teknologier, der kan styrke tryghed, navigation og deltagelse i naturen.
- Køge Bugt Strandpark er et unikt område, og vi vil gerne vise, hvordan naturen kan åbnes for endnu flere borgere – også dem, der normalt møder barrierer i friluftslivet, lyder det fra formand for Blindmotion Greve Sven Mogensen i en pressemeddelelse.
- AI giver personer med et synshandicap helt nye muligheder for at skabe tryghed, overblik og deltagelse. Denne weekend er et vigtigt skridt i at teste, hvad der faktisk virker i praksis for personer med et nedsat syn, uddyber Sven Mogensen i pressemeddelelsen.
Fælles vandringer og tests
Programmet byder blandt andet på fælles vandringer i Strandparken med fokus på sanser, natur, kultur og fællesskab, introduktion til ledsagelse og inklusion i friluftsliv og test af AI‑baserede outdoor‑værktøjer i realistiske situationer.
Læs mere på blindmotion.dk.