Et hul i kassen på 88 millioner kroner rammer Gribskov Kommune som en hammer.
- Gribskov Kommune står over for et underskud på 88 millioner kroner i 2026.
- Kommunen varsler ansættelsesstop og økonomisk tilbageholdenhed for at bremse underskuddet.
- Merforbruget skyldes primært velfærdsområder som specialundervisning og helhedspleje.
- Økonomiudvalget har godkendt akutte tiltag for at finde besparelser og udskyde anlægsprojekter.
- Kommunaldirektøren understreger, at alle vil kunne blive berørt af nødvendige tilpasninger.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Årets første budgetopfølgning viser, at kommunen forventer et massivt merforbrug på driften i 2026 - og nu varsles både ansættelsesstop, økonomisk tilbageholdenhed og mulig udsættelse af anlægsprojekter.
Ved et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget tirsdag, blev der sat gang i en række akutte tiltag for at forsøge at bremse det voksende underskud.
Presset velfærd
Ifølge dagsordenspunktet kommer størstedelen af merforbruget fra kommunens tungeste velfærdsområder.
På børne- og ungeområdet forventes det specialiserede socialområde alene at overskride budgettet med mere end 15 millioner kroner, mens specialundervisning ventes at koste omkring 20 millioner kroner mere end budgetteret.
Samtidig ventes området for voksne med særlige behov at sprænge budgettet med cirka 20 millioner kroner, mens Helhedsplejen står til et merforbrug på omkring 30 millioner kroner.
Kommunen peger blandt andet på dyrere enkeltsager, flere visiteringer til specialtilbud og udfordringer med implementeringen af den nye ældrelov som forklaringer på den eksplosive økonomi.
Håndbremse
Nu bliver der trukket i håndbremsen.
Økonomiudvalget har godkendt, at alle fagudvalg straks skal udvise tilbageholdenhed og finde måder at forsøge at finde besparelser på. Samtidig indføres et fleksibelt ansættelsesstop, hvor ledige stillinger skal vurderes kritisk, før de genbesættes.
Kommunen vil desuden gennemgå anlægsprojekter med henblik på at udskyde eller revurdere projekter, som ikke vurderes at være nødvendige her og nu.
Derudover skal kontrakter, serviceaftaler og tilskudsaftaler granskes for mulige besparelser, mens alle områder med forventet merforbrug bliver underlagt skærpet økonomisk overvågning.
Samtidig skal der arbejdes med en ny budgetmodel på skoleområdet for at skabe det, kommunen kalder “økonomisk bæredygtighed” mellem almen- og specialområdet.
- Vi skal vende alle sten
Den nyansatte kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune lægger i en pressemeddelelse ikke skjul på situationens alvor.
- Vi har iværksat de første nødvendige tiltag med stop og tilbageholdenhed. Nu går vi systematisk til værks. Vi analyserer økonomien i dybden og arbejder med scenarier for, hvordan vi kan bringe balancen tilbage - både på kort og længere sigt. Vi skal identificere, hvilke underliggende strukturer, der skal rettes op på, siger Lau Svendsen-Tune, og understreger alvoren:
- Situationen er så alvorlig, at vi skal vende alle sten, og alle vil kunne blive berørt af de tilpasninger, der er behov for. Vi vil som administration give et overblik og liste en lang række muligheder, som kan danne grundlag for politiske beslutninger.
Usikre konsekvenser
Kommunen understreger samtidig, at det endnu er for tidligt at sige præcist, hvilke konsekvenser det får for borgere og ansatte.
Men i sagsfremstillingen beskrives situationen som begyndelsen på “en længerevarende proces”, der skal skabe en “robust og bæredygtig økonomi” frem mod budget 2027.
Et centralt problem er, at flere af de besparelser, der tidligere har været indregnet i budgettet, aldrig er blevet realiseret. Blandt andet havde kommunen budgetteret med faldende sagsantal på flere områder inden for det specialiserede område - noget, der ifølge administrationen ikke er sket.