Da Freja Schildt Rasmussen meldte sig til sit første elevrådsmøde i 1.g, handlede det egentlig mest om nysgerrighed og lysten til at få indflydelse. For Kirsa Dobson Fugleberg og Helena Grandsgaard Sjølin Pedersen begyndte det med et åbent møde i starten af 2.g. 

Nu, tre år senere, forlader de Greve Gymnasium som studenter – efter at have været med til at genopbygge og udvikle skolens elevråd til et stærkt fællesskab med bred repræsentation fra hele gymnasiet.

– Vi er gået fra at være meget få til nu at være 36 medlemmer. Det er nok det, vi er mest stolte af, fortæller Helena.

For de tre afgående elevrådselever har arbejdet aldrig kun handlet om møder og beslutninger. Det har handlet om ansvar for fællesskabet – og om at skabe et gymnasium, hvor flere føler sig hørt og inkluderet.

Et fællesskab på tværs

Freja kommer fra Solrød og valgte Greve Gymnasium, fordi hun gerne ville møde nye mennesker og være en del af en større skole med plads til forskellighed.

– Der er mange forskellige mennesker her. Hvis man ikke lige passer ind ét sted, så er der mange andre fællesskaber at blive en del af, siger hun.

Den oplevelse deler Kirsa.

– Jeg ville gerne starte lidt på en frisk og møde nogle nye mennesker. Og så vidste jeg, at der var mange forskellige studieretninger og muligheder her, fortæller hun.

Netop diversiteten fremhæver de alle tre som noget særligt ved Greve Gymnasium. Her mødes elever med forskellige interesser, baggrunde og faglige retninger – fra bioteknologi og matematik til musik, design, dans og drama.

– Det er sundt at møde mennesker, der ikke nødvendigvis ligner én selv. Man lærer noget om andre, men også om sig selv og sine egne værdier, siger Kirsa.

De kreative fag og de mange forskellige elevmiljøer er med til at skabe et gymnasium, hvor der er plads til både faglighed, engagement og personlig udfoldelse.

Elevrådet skulle være for alle

Da de tre elever blev aktive i elevrådet, oplevede de et elevråd, der stadig var præget af tiden efter corona. Derfor blev det en mærkesag at gøre elevrådet mere synligt og åbent.

– Vi ville gerne vise, at elevrådet ikke er en lukket klub. Alle skulle føle, at de kunne være med og komme med input, siger Freja.

De begyndte at holde åbne møder, invitere bredt ud på skolen og fortælle om arbejdet på fællessamlinger. Samtidig ændrede de strukturen i elevrådet, så ansvaret blev fordelt mellem flere i stedet for at ligge hos én formand.

– Vi ville skabe et mere bæredygtigt elevråd, hvor man hjælper hinanden og deler ansvaret, forklarer Kirsa.

Resultatet er et elevråd med repræsentanter fra næsten alle studieretninger og både hf- og stx-elever.

– Nu får vi mange flere perspektiver med. Vi kan ikke selv repræsentere alle elever, men vi prøver virkelig at lytte bredt og finde ud af, hvad der gavner fællesskabet, siger Helena.

At lære at tage ansvar

Arbejdet i elevrådet har også udviklet dem personligt. De fortæller, at de har lært at samarbejde, kommunikere og navigere mellem elever, lærere og ledelse.

– Vi har lært, hvordan man kommunikerer med både elever, lærere og bestyrelse. Og hvordan man får forskellige interesser til at mødes, siger Kirsa.

Freja peger på, at arbejdet også har lært hende at give plads til andre.

– Jeg har lært, at tingene ikke altid bliver præcis, som man selv havde forestillet sig – og at det faktisk kan være helt okay, siger hun.

Et af de initiativer, de er mest stolte af, handler om lektier og arbejdsbelastning. På baggrund af elevtrivselsundersøgelser gik elevrådet i dialog med lærerne om bedre planlægning af lektier og afleveringer.

– Det er noget, mange elever kan mærke i hverdagen. Og vi har også fået god feedback fra lærerne, fortæller Helena.

Når de skal sætte ord på Greve Gymnasium, er de hurtigt enige om tre nøgleord:

– Diversitet, engagement og energi.