Tritonus-koret fortolker Kim Larsen

Hvidebæk Pastorat inviterer publikum til koncert i Rørby Kirke søndag 31. maj klokken 16.00. 

Tritonus-koret står klar til at fortolke Kim Larsens sange i anledning af, at han ville være fyldt 80 år i 2025.

Koncerten, der bærer titlen "Kloden Drejer Stille Rundt", byder på a cappella-fortolkninger af nogle af Larsens mest kendte sange. Tritonus-koret leverer under ledelse af dirigent og arrangør Jakob Høgsbro nye arrangementer af numre som "Kvinde min", "Langebro" og "Kloden drejer stille rundt".

Undervejs binder koret sangene sammen med fortællinger, som tilsammen skaber en oplevelse, der både hylder og fornyer Kim Larsens musikalske arv.

Alle interesserede kan deltage i koncerten, og arrangementet er gratis.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...