Byskovskolen i Ringsted har fået støtte til optegning af en cykelbane.
Det sker som led i midler fra Skolemælkslegatet. Herfra uddeles til støtte til aktiviter på skoler i hele landet. Byskovskolen er den eneste skole i området, der har fået legat.
Pengene, 100.000 kroner i alt, støtter vidt forskellige formål landet over - blandt andet materialer til udematematik til gavn for venskabsklasser og præmier til en toiletkampagne, der har sikret velholdte toiletter. Aktiviteterne skal hjælpe med til at styrke elevers trivsel, sundhed og fællesskab.
25 skoler får dette forår støtte fra Skolemælkslegatet, som har modtaget i alt 418 ansøgninger fra lærere, pædagoger eller elevråd på skoler landet over, der kunne tænke sig en økonomisk håndsrækning til aktiviteter, der kan gøre skoledagen lidt sjovere.
Ansøgningerne til Skolemælkslegatet præges generelt af, at skolerne mangler midler til aktiviteter, der rækker ud over den almindelige undervisning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Mejeriforeningen.