Letbanen rykker ud - lokker med snak, kaffe og en fribillet

Mange spørgsmål trænger sig på før letbanen åbner sidste del af ruten.

Mange spørgsmål trænger sig på før letbanen åbner sidste del af ruten.

Foto: Lene Skytthe / Metroselskabet

Det nærmer sig åbningen på den sidste strækning af letbanen mod Lundtofte. Inden da rykker Hovedstadens Letbane ud i lokalområderne med et mobilt kontor. Onsdag 27. maj kan borgere i Gladsaxe møde Hovedstadens Letbane ved Buddinge Station mellem klokken 15 og 18, og der lokkes med en kop kaffe og en snak om den nye letbane.

Medarbejdere fra letbanen vil være klar til at svare på spørgsmål om alt fra åbning og stationer til, hvordan det bliver at rejse med letbanen. Samtidig uddeles fribilletter, så nysgerrige borgere selv kan prøve den nye letbane, når den åbner.

- At så mange passagerer allerede nu benytter Letbanen til deres daglige pendling understreger behovet for nem og fleksibel transport på tværs af kommunerne. Vi glæder os til, at vi i august 2026 også kan åbne for den nordlige strækning, så Letbanen kan servicere borgere og arbejdspladser og bidrage til udviklingen i alle de involverede kommuner, siger driftsdirektør Søren Boysen fra Hovedstadens Letbane.

Man kan også møde Hovedstadens Letbane i Lyngby den 1. juni og i Herlev den 15. juni, begge dage klokken 15–18. Den samlede rute er 28 kilometer lang og kommer til at strække sig fra Ishøj i syd langs Ring 3 til Lundtofte nord for Lyngby.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...