Om morgenen lørdag den 16. maj mistede Roskilde en af sine helt store idrætsledere, og jeg og mange andre en sand ven igennem rigtig mange år, da tidligere formand for Roskilde Idræts Union John Jacobsen stille sov ind kort tid før sin 80-års fødselsdag efter en langvarig sygdomsperiode.

John havde sine idrætsrødder i KFUM Fodbold Roskilde, hvor han i 1984 blev valgt som ny formand efter afgående Mogens Rasmussen. Her sad han på formandsposten i en årrække og blev i 2001 udnævnt som æresmedlem af fodboldklubben.

Der hvor den brede befolkning i det lokale idrætsliv og generelt i Roskilde lærte John at kende var, da han blev formand for Roskilde Idræts Union i 1996.

Det var også her, jeg personligt lærte John at kende. Jeg var nogle år forinden blevet valgt som formand for Roskilde Roklub, og vi havde i en længere periode kæmpet med Roskilde Kommune, som mente, at vi ikke kunne bruge vores egne lokaler på havnen til andet end roklub-virksomhed. 

Det var vi bestemt ikke enige i, da vi hver måned postede rigtig mange penge i driften af huset udover de tilskud, vi fik fra Roskilde Kommune.

John var ikke formand på dette tidspunkt, men han huskede dog senere ham den iltre idrætsleder nede fra havnen, som endda offentligt havde sagt, at Roskilde Idræts Union ikke brugte deres indflydelse godt nok, når de blot accepterede en sådan regel for idrætten i Roskilde.

Vupti, så sad jeg som bestyrelsesmedlem i Roskilde Idræts Union med John som formand, efter at man fik et akut behov for afløsning på en post.

De fleste af årene med John som formand for Roskilde Idræts Union, sad jeg som hans næstformand og wing mand, hvor vi i otte år kørte et fantastisk parløb omkring idrætten i Roskilde. 

John gjorde fra starten af det helt klart omkring min rolle i den bestyrelse. 

"Jeg er ikke diplomaten og siger gerne min uforbeholden mening ude offentligt - og gerne højt. Det kræver, at du er med og om nødvendigt står bagved og er med til at klinke de skår, som jeg har skabt."

En meget fin arbejdsfordeling for mig, og John gjorde det fantastisk, når han rullede sig ud overfor både politikere og embedsmænd på idrættens område. De var aldrig i tvivl om, hvad John mente, og hvad det var, han kæmpede for. Han gik direkte i haserne på alle og blev der, indtil forholdene var rettet ind.

John var i mine øjne en sand idrætskriger.

Omkring diplomatiet skiller en episode sig helt klar ud, og det var, da man politisk havde vedtaget noget til skade for idrætten. 

Jeg husker ikke i dag, hvad det drejede sig om, men da John fandt ud af, at den politiske beslutning var taget efter anbefaling fra lederen af kommunens idrætsområde og byggende på forkerte informationer, fik det ham helt op i det røde felt.

John gik straks ud offentligt og sagde, at hvis den embedsmand, der havde lavet dette makværk i en virksomhed, hvor han var leder, så var embedsmanden blevet bedt om at begynde at læse Berlingske Tidendes sektion for ledige job.

Den episode kostede en tur "på tæppet" hos den administrative direktør for idrætsområdet i Roskilde Kommune for John og mig, hvor vi selvfølgelig stod ved, at vi mente, at det var noget "lortearbejde" der var lavet i administrationen, men at hentydningen til Berlingske Tidendes jobsektion måske var at gå lidt for vidt. 

Øjnene var dog lukket op hos også højere administrative chefer i kommunen, og noget blev rettet til.

Sagerne som John klarede ved også denne form for diplomati var mange i årenes løb, og han var efter min opfattelse respekteret for sine meningers mod og handlekraft af mange herunder også politikere og embedsmænd.

I 2004 trådte John tilbage som formand for Roskilde Idræts Union, og jeg overtog helt naturligt posten som formand efter otte år på skolebænken hos John.

Han blev ved sin afgang udnævnt til æresmedlem af Roskilde Idræts Union.

John var dog ikke færdig med idrætten og det frie foreningsliv i Roskilde, og han blev i 2010 valgt som formand for Roskilde Kommunes Folkeoplysningsudvalg. 

Et valg der vakte glæde hos hele foreningslivets område, da man jo kendte John som ildsjælen og kæmperen fra idrættens verden. John havde jo sin meget store erfaring indenfor det lokale foreningsliv at trække på og var klart den garanti for, at brugernes interesser blev varetaget bedst muligt.

John sad på posten som formand for Folkeoplysningsudvalget i omkring de 10 år.

Han var stolt over sit arbejde for idrætten og kulturen i Roskilde og dette med rette.

Man kan sige, at belønningen var berettiget, da han sammen med hustruen Anne-Birgitte i 1998 fik lov til at repræsentere den lokale idræt ved Dronningens middag på Fredensborg Slot i forbindelse med majestætens officielle besøg i Roskilde i anledning af byens 1000 års jubilæum. 

Normalt ville middagen have fundet sted på Kongeskibet, men Roskilde Fjord var ikke dyb eller bred nok til den visse steder.

Udover hvad der blev plads til her har John haft masser af tillidsposter lokalt i Roskilde, og hans berøringsflade lokalt har igennem et menneskeliv været kolossal, så vi er i dag mange, der sender mange kærlige og venlige tanker til John for den indsats, han har gjort for sin by, Roskilde

Mange kærlige tanker også til hustruen Anne-Birgitte og sønnen Claus samt den øvrige familie

Æret være hans minde.