Træt af gymnasiedruk og abefest - nu siger byens eneste bar stop

Udmeldingen har fået mange reaktioner. De fleste støtter.

Mange af Sorøs unge mellem 18 og 20 år går i gymnasiet. De bliver nu ramt af et nyt tiltag.

Mange af Sorøs unge mellem 18 og 20 år går i gymnasiet. De bliver nu ramt af et nyt tiltag.

Foto: Jens Wollesen

De unge og alkohol hænger uløseligt sammen. Sådan har det været i mange år. Men at finde den rette balance, så alkoholen ikke tager overhånd, det har ad flere omgange givet anledning til gnidninger i Sorø. Nu har byens eneste bar fået nok af de unges druk og siger stop.

Den Korte Version
  • Coisbar i Sorø indfører aldersgrænse på 20 år.
  • Baren har oplevet medbragte drikkevarer, ødelagt inventar og grænseoverskridende adfærd.
  • Adgangskort kan gives til unge under 20 år ved respektfuld opførsel.
  • Facebook-opslaget fra Coisbar modtager overvejende støtte fra offentligheden.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Det fremgår af et opslag på Facebook fra Coisbar, der ligger på Storgade i Sorø.

Her skriver ølbaren, at man nu indfører en aldersgrænse. Den nye minimumsalder er 20 år.

Alle de unge, der går i gymnasiet på Sorø Akademi lige rundt om hjørnet fra baren og har været hyppige gæster dér, er netop mellem 18 og 20 år.

Flere episoder

I sit opslag skriver baren, at det handler om at passe på den gode stemning og atmosfære.

Gennem den seneste tid har der ifølge Coisbar været flere episoder, hvor rammer og regler ikke er blevet respekteret:

Medbragte drikkevarer, ødelagt inventar, grænseoverskridende adfærd og manglende respekt over for personalet.

- Det går ud over oplevelsen, stemningen og den tryghed, vi ønsker for vores gæster og personale. Derfor har vi valgt at stramme op, så Coisbar forsat kan være et hyggeligt og skønt sted, skriver ejerne.

Parret Anders Coisbo og Tina Johannessen står bag Coisbar i Sorø.
Parret Anders Coisbo og Tina Johannessen står bag Coisbar i Sorø. Foto: Nikolaj Rasch Skou

Adgang til udvalgte

De skriver samtidig, at det vil være muligt at få et adgangskort, selvom man er under 20 år, hvis man opfører sig "ordentligt" og "respektfuldt". Men det er altså en vurdering, ølbaren selv laver.

Udmeldingen fra Coisbar har affødt mange reaktioner.

Langt de fleste kommentarer på Facebook støtter den nye aldersgrænse. Enkelte tager de unge i forsvar.

Sjællandske har forsøgt at få en kommentar fra elevrådet på Sorø Akademi, som dog ikke vil udtale sig om situationen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...