Bomfunk MC’s bliver gendannet til Vi Elsker 90’erne. Det var en af de store nyheder, som arrangørerne kunne røbe for publikum i dag. Derudover blev ni andre nye navne tilføjet til plakaten.
I tillæg til de allerede 14 annoncerede navne til dette års Vi Elsker 90’erne-line-up kunne Vi Elsker 90’erne tirsdag løfte sløret for yderligere 10 artister, hvor særligt gendannelsen af Bomfunk MC’s til dette års tour er en spektakulær nyhed.
Bomfunk MC’s er en finsk hiphopgruppe, og alle med trang til 90’er-rytmer har hørt monsterhittet Freestylers. De skulle allerede have spillet sidste år, men det blev ikke til noget. Nu er de tilbage på scenen, til hvad de selv mener er den sidste turné.
Derudover bliver Alice Deejay, 5ive, Cartoons, Darren Bailie of the Guru Josh Project, Sukkerchok samt pladeaktuelle Chief 1, der sammen med Snap!, Dr. Alban og Haddaway spiller et særligt HEROES SET, en del af den turnerende festkaravane.
De 10 tilføjede artister til dette års Vi Elsker 90’er-tour, kommer fra nær og fjern fra det europæiske kontinent og supplerer det allerede stjernebesatte line up med en bred vifte af subgenrer af dansemusikken fra 90’erne og 00’erne.
“Dagens tilføjelse af navne består således både velkendte hitsværvægtere, gendannede debutanter, tilbagekomst af en original sanger og danske musikalske perler, ” forklarer Riffi Haddaoui, og tilføjer, at festivalens musikalske navne som udgangspunkt er færdige nu, men
“Vi er jo kendt for at overraske, og der kommer også DJ’s på senere”, afslutter han.
Foruden Bomfunk MC’s Alice Deejay, 5ive, Cartoons, Darren Bailie of the Guru Josh Project, Sukkerchok samt pladeaktuelle Chief 1, der sammen med Snap!, Dr. Alban og Haddaway kommer Blue, Coolio, East 17, Toybox, Pulsedriver, Dario G, Paradisio, Crystal Waters, DJ Sash! vs. Jay Frog (exScooter member), DJ Encore, Janice Robinson (Livin’ Joy), Maxi Jazz (Faithless), Solid Base