Hver gang en politiker får en god ide, så bliver der ansat en ny administrativ medarbejder. Og vi politikere er fyldt med gode ideer.

I 1987 lavede American Airlines et interessant regnestykke: Ved at fjerne én enkelt oliven fra hver passager på første klasse, så ville de kunne øge deres profit med 40.000 dollars om året.

American Airlines slog til. De sparede den enkelte oliven væk, og historien gik verden rundt. Det blev en lektie til både det private og det offentlige - nogle gange kan der være et stort potentiale i små besparelser.

Det er en lektie, som det kommunale Danmark, inklusiv Hørsholm, i dén grad har taget til sig. 'Oliven-princippet' er blevet hyppigt brugt til at finansiere nye politikforslag, ofte ved ikke at prisfremskrive budgetterne for inflation.

Læs også

• Biler i Gågaden vender tilbage med musik, konkurrencer og familiehygge
• Inviterer til dialogmøde om busruter

 

Stemmer og prestige

Incitamentet er klart: Der er stemmer og prestige i at have opfyldt et konkret valgløfte, f.eks. ved ansættelse af en ny medarbejder til at tage sig af en ny opgave. 

En sådan sejr kan ses tydeligt i budgetaftalen, og kan fremhæves som en sejr til det pågældende parti. Til kontrast er det ofte 'usynligt', hvis en politiker har kæmpet for at prisfremskrive budgetterne til daginstitutioner, skoler, og ældrepleje med 500.000 kroner ekstra.

Det ser vi da også i årets budget, hvor der fra politikerne er sendt næsten 100 ønsker ind til nye opgaver - i et år, hvor vi ser ind i at spare.

Der er bare ét problem. American Airlines kunne muligvis fjerne en enkelt oliven uden problemer. Men hvad med 5? 10? 

På et tidspunkt kan kunderne mærke nedskæringen.

Det er det samme problem i det kommunale Danmark. Efter mange årtier med rammebesparelser år efter år, så har kvaliteten taget et tilsvarende dyk.

Læs også

• Borgmesteren gør status: Direktørskifte, politisk samarbejde og eksamenstid
• Hørsholm Kommune skal spare flere millioner: Her er de berørte områder

 

Leverpostej på for meget rugbræd

Kort sagt: Den kommunale velfærd bliver som leverpostej smurt udover alt for meget rugbrød. 

Og jo dårligere vi er til at prioritere i opgaver, jo tyndere bliver leverpostejen smurt.

Vi politikere må blive bedre til at få færre nye ideer til opgaver, der udhuler kernevelfærden. 

Vi skal turde sige nej til at bede administrationen om dyre analyser, selvom formålet er sympatisk. 

Vi skal sige nej til nye administrative opgaver, der blot fører til flere administrative timer. 

Vi skal så vidt muligt afholde os fra at finde på nye opgaver. I stedet skal vi prioritere kernevelfærden – også når det er 'usynligt' i budgettet.