Renoveringen af Lærkeskolen i Stenløse er vigtig. Skolen er en central del af Stenløse, og den er hver dag rammen om børn, medarbejdere og familier, der har brug for ordentlige fysiske rammer. Derfor er det godt, at renoveringen er sat i gang. Men når skoleudvalgsformand Lars Winther Andersen forklarer det langsomme tempo med, at anlægsloven spænder ben, så mangler der en væsentlig del af historien. For ja, kommunerne er bundet af en anlægsramme. Det er rigtigt. Men inden for den ramme træffer byrådet politiske valg. Og i budgettet for 2025, som blev vedtaget i 2024 af Socialdemokratiet, Venstre og Lokallisten Ny Egedal, blev der netop truffet nogle valg, som har betydning for Lærkeskolen.
Byrådsmedlem - Lærkeskolen forsinkes ikke kun af anlægsloftet, men af politiske valg