Unge planter fremtidens skove

Roskilde Ungdomsskole har sammen med Naturstyrelsen et projekt, hvor udskolingselever er med til at plante træer.

Roskilde Ungdomsskole har sammen med Naturstyrelsen et projekt, hvor udskolingselever er med til at plante træer.

Foto: Roskilde Ungdomsskole

Den grønne trepart er en historisk omlægning af Danmarks arealer, som kommer til at ændre, hvordan landskaberne ser ud i fremtiden. 

Men hvordan får man den unge generation til ikke bare at forstå aftalen, men også føle sig som en del af den?

Det er netop ambitionen bag det træplantningsforløb, som Roskilde Ungdomsskole har gennemført i samarbejde med Naturstyrelsen for udskolingselever i Roskilde Kommune. 

Her bliver eleverne ikke præsenteret for løsningerne i et klasselokale - de er selv med til at skabe dem ude på de områder, det hele drejer sig om.

"Når unge planter træer med egne hænder, sker der noget andet, end når de læser om klima i en bog. Opgaven bliver konkret, meningsfuld og fælles. Det styrker både forståelsen og ejerskabet til de beslutninger, der former fremtidens landskab," skriver Roskilde Ungdomsskole i en pressemeddelelse, hvor der fortsættes:

"Hvis den grønne trepart skal lykkes, kræver det ikke kun politiske aftaler og tekniske løsninger. Det kræver også, at unge mennesker oplever, at de har en rolle at spille. At deres handlinger betyder noget. Og at naturen ikke er noget, vi taler om - men noget, vi er en del af."

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...