Vikinger på spil i Historisk Forening

Camilla Dupont og Anne-Marie Jørgensen var veloplagte foredragsholdere tirsdag aften i Skibby, men ikke i vikinge-dragter.

Camilla Dupont og Anne-Marie Jørgensen var veloplagte foredragsholdere tirsdag aften i Skibby, men ikke i vikinge-dragter.

Foto: Søren Skov

To lokale multi-aktivister formidlede muntert historien om vikingerne i Historisk Forening for Skibby-egnen tirsdag af den 12. maj. 

Det var formand Camilla Dupont og arkivleder Anne-Marie Jørgensen, og derfor handlede det ikke om vikingerne fra for 1000 år siden, men om de 75 års-jubilerende vikingespil i Frederikssund.

Begge foredragsholdere er født ind i vikingespillene, da deres fædre begge var med fra begyndelsen – og deres familier nu i flere generationer fortsat er aktive. 

Meget aktive, da Camilla Dupont under foredraget også diskret var i SMS-kontakt med kostume- og scenografi-afdelingerne til årets forestilling.

Det store arbejde og de flere hundrede frivilliges engagement gennem nu 75 år markeres gennem hele 2026, ikke mindst med årets vikingespil ”Skjold, søn af Odin”, der får premiere den 19. juni og er skrevet af Anne-Marie Jørgensen sammen med Ole Zester.

21. maj

Forårssæsonens sidste foredrag i Historisk Forening er torsdag den 21. maj klokken 19, hvor forskningsleder Jens Ulriksen vil fortælle om ”Fortidens sejlads og bosættelser omkring Roskilde Fjord”. Det foregår på Fritidscentret, Nyvej 7B i Skibby. 

Foreningens medlemmer deltager gratis, mens gæster betaler 50 kr.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...