Naturpark har fået millionstøtte - det skal pengene gå til

- Med denne flotte donation er fundamentet lagt for et projekt, der skal styrke både natur- og kulturformidling, fællesskab og oplevelser i Naturpark Åmosen, siger direktør i Naturpark Åmosen Lena Thulstrup Andreassen.

- Med denne flotte donation er fundamentet lagt for et projekt, der skal styrke både natur- og kulturformidling, fællesskab og oplevelser i Naturpark Åmosen, siger direktør i Naturpark Åmosen Lena Thulstrup Andreassen.

Foto: Presse

Naturpark Åmosen har fået 13 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

Pengene går til et nyt naturrum og en indgangsportal ved Skarresø på Vestsjælland. Samtidig støtter Holbæk Kommune projektet med 2,3 millioner kroner.

Projektet skal markere indgangen til det 8500 hektar store naturområde og samle både lokale og besøgende. Parterne bag projektet, Naturpark Åmosen, Jyderup Fonden og foreningen Jyderups Fremtid, har samarbejdet om ideen i over ti år.

- Naturpark Åmosen er et helt særligt landskab, men det har manglet et sted, hvor fortællingen kan begynde. Naturrummet ved Skarresø skal blive netop det sted. Med denne flotte donation er fundamentet lagt for et projekt, der skal styrke både natur- og kulturformidling, fællesskab og oplevelser i Naturpark Åmosen, siger direktør i Naturpark Åmosen Lena Thulstrup Andreassen, i en pressemeddelelse.

Det nye naturrum placeres i mødet mellem Skarresø, skov og mose. Her kan bygningen bruges til aktiviteter, undervisning og foredrag året rundt. Formålet er desuden at bygge med bæredygtige materialer og sikre udsigt over landskabet.

Holbæk Kommune fremhæver naturrummet som et vigtigt skridt i udviklingen af natur, friluftsliv og turisme.

- Det er fantastisk, at Naturparken nu får en indgangsportal, der kan styrke både formidling af områdets kvaliteter og bruges til aktiviteter og arrangementer til gavn for lokalsamfundet og besøgende. Stort tillykke og tak for indsatsen til de mange ildsjæle i Jyderup, der har arbejdet så ihærdigt for dette. Og stor tak til A.P. Møller Fonden for deres donation, der gør dette projekt muligt, siger Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...