Længe leve din arbejdsplads

Kontoret er uendeligt meget mere end skriveborde, skærme og en kaffemaskine.

Wihlborgs Danmark skaber inspirerende kontormiljøer, der giver medarbejdere lyst til at møde ind på arbejdspladsen.

Wihlborgs Danmark skaber inspirerende kontormiljøer, der giver medarbejdere lyst til at møde ind på arbejdspladsen.

Hjemmearbejde og digitale møder blev en fast del af arbejdslivet under og efter corona-pandemien i 2019-20. Men de seneste år er mange virksomheder imidlertid i stigende grad begyndt at invitere deres medarbejdere tilbage i fællesskabet på de fysiske arbejdspladser i erkendelse af, at de spiller en afgørende rolle for både trivsel, kultur og produktivitet.

Hos Wihlborgs Danmark arbejder man målrettet med at skabe inspirerende kontormiljøer, der får medarbejdere til at vælge arbejdspladsen til - ikke fordi de skal, men fordi det giver mening. For nylig blev Wihlborgs Danmark kåret som den næstbedste arbejdsplads i Danmark af organisationen Great Place to Work blandt virksomheder med 50-100 medarbejdere.

- Det fejrede vi med kagemand i fredags, smiler marketingsansvarlig i Wihlborgs Danmark, Bjarke Rasmussen.

Bedre resultater i fællesskab

Bag fejringen ligger imidlertid også en alvorlig diskussion om fremtidens arbejdsliv. For hele kontorbranchen står over for en markant forandring, hvor hjemmearbejde og digitale løsninger fylder mere end nogensinde før.

- Teknologien kan bare ikke erstatte det menneskelige fællesskab. Vi skaber arbejdspladser, fordi idéer og glade medarbejdere skaber bedre resultater sammen i virksomhederne, understreger den marketingsansvarlige.

For at det skal lykkes, er det i sagens natur helt afgørende, at rammerne for det gode arbejde er på plads.

- Mange bruger lige så meget vågen tid på arbejdspladsen som derhjemme. Her bruger man store dele af sin hverdag omgivet af kolleger, relationer, frokostordning og sociale fællesskaber – og derfor betyder omgivelserne enormt meget, siger Bjarke Rasmussen.

Hjemmearbejde fungerer godt til visse individuelle opgaver, men samarbejde, vidensdeling og innovation styrkes markant, når medarbejdere er fysisk samlet.
Hjemmearbejde fungerer godt til visse individuelle opgaver, men samarbejde, vidensdeling og innovation styrkes markant, når medarbejdere er fysisk samlet.

Nærvær er effektivt

Han peger samtidig på, at det fysiske kontor ofte giver væsentligt bedre betingelser for koncentration og effektivitet.

- Jeg har selv tre børn på 93 kvadratmeter derhjemme. Her på arbejdspladsen kan jeg sætte mig i ro og mag og arbejde langt mere produktivt, erkender han.

Netop produktiviteten er et vigtigt argument i debatten om fremmøde. Selvom hjemmearbejde fungerer godt til individuelle opgaver, oplever mange virksomheder, at samarbejde, vidensdeling og innovation styrkes markant, når medarbejdere er fysisk samlet.

- Det bliver simpelthen en lettere og mere flydende proces, når man bare kan stikke hovederne sammen. Tilstedeværelse er effektivt, konstaterer Bjarke Rasmussen.

Relationer inspirerer

Ifølge marketingskoordinator hos Wihlborgs Danmark, Nicolai Thostrup, handler fællesskabet på kontoret også om den langsigtede virksomhedskultur og udvikling.

- Når man sidder sammen fysisk, får du en helt anden forståelse af virksomheden og dine kolleger. Man opbygger relationer hurtigere, og nye medarbejdere får lettere ved at føle sig som en del af fællesskabet, vurderer han.

Mens coronapandemien lærte mange virksomheder, at digitale møder og hjemmearbejde faktisk kunne fungere, erfarerede de også begrænsningerne ved, at medarbejderne kun sjældent var i samme rum.

- Teams fungerer fint til meget, men når du sidder i samme rum som andre mennesker, får du en mere holistisk forståelse. Du undgår mange misforståelser, og du får inspiration på en helt anden måde end gennem en skærm. Innovation ofte opstår ofte spontant ved kaffemaskinen, i frokostpausen eller i de små samtaler mellem møderne, fortsætter Nicolai Thostrup.

Fremtidens arbejdsplads handler om at skabe fleksible og attraktive miljøer, hvor mennesker trives, samarbejder og udvikler både sig selv og virksomheden bedst muligt.
Fremtidens arbejdsplads handler om at skabe fleksible og attraktive miljøer, hvor mennesker trives, samarbejder og udvikler både sig selv og virksomheden bedst muligt.

Et liv efter arbejdet

Ifølge Wihlborgs Danmarks handler fremtidens arbejdsplads ikke om enten hjemmearbejde eller kontor. Det handler om at skabe fleksible og attraktive miljøer, hvor mennesker trives, samarbejder og udvikler både sig selv og virksomheden bedst muligt. I modsætning til hjemmekontoret indebærer den fysiske arbejdsplads dog også den oplagte fordel, at du forlader den igen i løbet af eftermiddagen - og det hjælper mange med at skabe en sund balance mellem arbejde og fritid.

- Det giver en god følelse at kunne lukke computeren efter en effektiv arbejdsdag og tage hjem til familien. Når du går ud ad døren fra arbejdspladsen, holder du fri, konstaterer Bjarke Rasmussen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...