Plan for ny Rema 1000 godkendt - se hvornår de forventer at åbne

Ny Rema 1000 og Lidl på vej til Hedehusene.

Dagligvarer kolonial indkøb indkøbskurv varer

Dagligvarer kolonial indkøb indkøbskurv varer

Foto: Jens Wollesen

Der er både en ny Rema 1000 og en Lidl på vej til centrum af Hedehusene, og lokalplanen for den kommende Rema 1000 er netop godkendt.

I april blev høringen for lokalplanen, der skal give lov til at opføre en Rema 1000 på Hovedgaden i Hedehusene, afsluttet, og nu er lokalplanen altså godkendt af et enigt byråd. 

For Rema 1000 giver det mening at åbne i Hedehusene, oplyser dagligvarekæden til Lokalavisen Taastrup.

- Vi ønsker at åbne en butik netop her, fordi det er et attraktivt område med et solidt kundegrundlag. Som ved en hver anden butiksåbning ser vi frem til at invitere kunderne inden for i nye, flotte lokaler, oplyser Rema 1000 og giver et bud på, hvornår butikken forventes at åbne.

- Vi vil gerne slå dørene op i løbet af 2027. Det er ambitionen, lyder det.

Læs også

Der er i forvejen en Rema 1000 i Fløng, men en ny dagligvarebutik i Hedehusene får ingen betydning for den, oplyser Rema 1000.

- Som sagt mener vi, at kundegrundlaget i området er solidt. Vores vurdering er derfor, at butikkerne kan eksistere hver for sig i relativ nærhed, lyder det fra Rema 1000.

Udover en Rema 1000 giver lokalplanen også mulighed for et fitnesscenter på første sal i bygningen. Her er det planen, at Fitness Hedehusene kommer til at være. De har lige nu lokalerne bag den nuværende bygning på grunden.

Sådan kommer den kommende Lidl til at se ud ifølge lokalplansforslaget.
Sådan kommer den kommende Lidl til at se ud ifølge lokalplansforslaget. Foto: Skitse fra lokalplansforslaget

Også Lidl på vej

Også Lidl er på vej til Hovedgaden i Hedehusene. I januar 2024 købte Lidl grunden på Hovedgaden 488, stuen, og her i foråret har der været en lokalplanproces i gang med høring.  

Lokalavisen Taastrup har forespurgt Lidl, hvornår den tyske dagligvarekæde forventer at åbne, men Lidl har ikke besvaret henvendelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...